Uddannelse i helikopterhøjde

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Erling Andersen, major, presseofficer

Dagen starter meget tidligt med tåge og forberedelser til dagens stabs- og signaløvelse. Der er mange ting, der skal kontrolleres og afprøves i dag, så de, der skal deltage i en tredøgns signaløvelse sidst på måneden, er tidligt oppe.
 
Øvelsen er en test af bataljonens mulighed for at kunne føre enhederne i hele vores ansvarsområde, hvilket kan være vanskeligt på grund af det kuperede terræn med bjerge op til 1730 meters højde. De store højdeforskelle gør, at der er områder, der er vanskelige at dække rent signalteknisk. Derfor sender vi to relæstationer ud som supplement til de, der permanent er i vores område.

Chefen for den danske bataljon på fremskudt kommandostation.
 
Bataljonens signalmidler består af tre forskellige typer radioer med hver sit net, satellittelefon og datatransmittering. Det gør, at man altid kan få fat i folk på enten den ene eller anden måde.

Bataljonen fik mange gode erfaringer på øvelsen, og personellet fik også lidt fornøjelse af solen midt på dagen. Erfaringerne kan bataljonen bruge under den næste øvelse, hvor hele bataljonen skal deltage.

Pressebesøg ved den danske bataljon
Bataljonen har i løbet af ugen haft besøg af pressen. Programmet for besøget gav de besøgende journalister en indsigt i bataljonens opgaver og løsningen heraf, den vedligeholdende uddannelse, beredskabet, lejrens virke, samt orienteringer om de politiske aspekter i Kosovo og naturligvis interviews med soldaterne.

Under besøget ved stabskompagniet lød en øvelsesalarmering for en "FALCON", der er bataljonens redningsberedskab ved ulykker, herunder trafikuheld. Kort forinden havde journalisterne fået gennemgået kompagniets opgaver. Her fik journalisterne pludselig en reel oplevelse af det, der netop var blevet gennemgået.

Kun få sekunder efter at alarmsignalet havde runget over lejren kom soldaterne, der indgik i vagten løbende, cyklende og kørende til operationscenteret. Også den albanske tolk, der er på vagt, sprinter hen efter sin jakke og en vandflaske. Som de andre, der indgår i beredskabet, melder han sig forpustet klar til lederen af indsættelsen - scene-commanderen.

Endnu før han har talt de fremmødte, dukker ambulancer, militærpolitibiler og andre militære køretøjer op mellem barakkerne. De blå blink oplyser hele pladsen og køretøjerne finder straks ind i den planlagte formation, mens førerne samles ved scene-commanderen.
  
Heldigvis er de kun vidne til en øvelse. Det er den danske bataljons ulykkesberedskab, der igen skal testes. Det er altså ikke alvor denne gang. Ikke desto mindre arbejder alle de, der indgår i beredskabet, meget professionelt og hurtigt sammen. Der er nu gået tre minutter siden alarmen lød over højttaleren, og alle er klar til at køre ud til det iscenesatte færdselsuheld for at hjælpe de tilskadekomne soldater.

Scene-commanderen giver sin instruktion om rute, meldepunkter og mødesteder - og så af sted. Alt foregår meget hurtigt og velordnet. To danske journalister, der overværer øvelsen, er tydeligt imponerede over den professionelle måde, hvorpå alle går til opgaven.

På ulykkesstedet er redningsholdet straks gået i gang med at afspærre ulykkesstedet og er ved at stabilisere den tilskadekomne kører. Det er forbløffende at se, hvor hurtigt og alligevel nænsomt sanitetsfolkene arbejder. Lægen ser opmærksomt til, men griber ikke på noget tidspunkt ind. Sanitetskrigerne gør det så godt, at det ikke er nødvendigt.

Der arbejdes professionelt på "ulykkesstedet".

Da ambulancen med den "tilskadekomne" har forladt uheldsstedet med blå blink, er det tid for militærpolitiet at måle op på uheldsstedet. Sidst sørger bjærgningsfolkene for at trække det havarerede køretøj hjem til Camp Olaf Rye.
 
Alt går helt efter bogen. Chefen roser de implicerede, og alle returnerer til lejren med bevidstheden om, at beredskabet virker. Alle er klar, hvis det næste gang skulle være for alvor.

Logistik på højt plan
Stabskompagniet ved den danske bataljon har gennemført alternativ transportuddannelse for transportsektionen. Transporten foregik med helikopter.

Hvis situationen i fremtiden eskalerer, og truslen mod de internationale styrker bliver forhøjet, så skal vi kunne forsyne bataljonen og andre enheder på andre måder end med hjulkøretøjer. 

I "worst case scenario" kan der være nogle byer eller områder, hvor truslen måske er så høj, at man ikke lige umiddelbart vil køre igennem med en almindelig lastbil, og så må man jo frem på alternative måder.

I løbet af formiddagen havde transportsektionens personel pakket forsyningerne, som skulle flyves ud med helikopteren. I en skarp situation, vil man normalt flyve ud med bl.a. mad og vand, ammunition og diesel.

De havde i dagens anledning kun pakket en masse kasser med materiel, så det kom op at veje omkring 500 kg. Helikopteren, en PUMA, landede på vores helikopterplads i Camp Olaf Rye. Piloterne lagde et stort net ud ved siden af helikopteren, og kasserne blev læsset deri. Så blev nettet hægtet fast til helikopteren, og det første hold var klar til "take off".

Et andet hold var taget ud i Kosovos terræn med en lastbil og gjort klar til at helikopteren skulle komme med forsyningerne. Måden det foregik på var, at en lastbil med lad blev placeret på en stor græsmark imellem bjergene.

Efter et stykke tid kom helikopteren så med en stor sæk hængende under sig. Den placerede forsyningerne på lastbilen, hægtede af og fløj væk igen. Køreren og en hjælper hoppede ind i lastbilen og kørte væk.

Forsyningerne leveres af helikopter.

Alt i alt en god øvelse og oplevelse for både transportsektionen og de franske piloter, som bagefter fremførte ønske om at træne det igen en anden gang, hvilket bataljonen ikke har tænkt sig at sige nej til.

Militærpolitiet på VIP opgave
Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, var på besøg i sidste uge for at møde de danske soldater. Under besøget stod militærpolitiet for hans personlige sikkerhed.

To militærpolitibetjente (MP) med følge var kørt ned til Pristina lufthavn for at tage imod chefen for Hærens Operative Kommando (HOK) og sørge for transport på jorden, hvis helikopteren, der skulle transportere ham, ikke fløj.

Første stop for CH HOK og helikopteren var Zupce. Det er en serbisk enklave, og her stod to MP-betjente klar. CH HOK skulle på en patrulje med en panserinfanterigruppe rundt i den danske bataljons ansvarsområde. Den gik langs IBAR-linien, som er den flod, der løber på tværs af vores område og naturligt opdeler det albanske og serbiske folk på hver sin side af floden.

I Zupin Potok, en serbisk by, hvor CH HOK var inde og besøge Liaison Monitering Team (LMT4) stod militærpolitiet ligeledes for sikringen af huset og CH HOK under hans møde. På et tidspunkt, blev holdet aktiveret, da det lød, som om der kom skud bag fra bygningen. Hurtig blev der iværksat en afsøgning af området. Det var dog kun et par knægte, der havde det sjovt med at skyde fyrværkeri af, men proceduren fungerede, og det endte blot med et træk på smilebåndet.

Opgaven sluttede i Camp Oluf Rye, hvor fanekommandoen med militær præcision tog imod og bød velkommen til lejren.

Næste dags morgen - efter en parade og en rundtur i lejren - skulle CH HOK på endnu en patrulje, som gik gennem Suvi Do, Tancarville og Roma Mahala. Derefter blev han afhentet af en helikopter ved stadion i udkanten af Mitrovica og fløjet til Novo Selo, som er den franske lejr.

CH HOK og chefen for hjemmeværnet, generalmajor Jan Norgaard, med en "beskytter" i baggrunden.

I Novo Selo fik CH HOK talt med det danske element, som holder til i den franske lejr. Efter endt møde, drog generalen og hans følge mod Pristina for at flyve hjem.

Det Nationale Støtteelement (NSE) -
sidste nyt fra den logistiske front.

Det Nationale Støtteelement (NSE) har som øvrige i Camp Olaf Rye travlt. Opgaverne er primært at sørge for, at alle øvrige har det nødvendige for løsningen af de operative opgaver.

I disse dage er NSE godt i gang med at udlevere store dele af den længe ventede vinterudrustning til enhederne. Det er støtteelementets forsynings- og depotsektion, som gennemfører denne opgave, der kun giver tilfredse kunder fra enhederne.

Depotet udleverer med et smil.

Støtteelementet har på det seneste ligeledes haft travlt i forbindelse med modtagelsen og afsendelsen af VIP besøgende (betydningsfulde) til den danske bataljon.

Støtteelementet opstiller et terminalkommando i Pristina lufthavn. Senest har den danske bataljon haft besøg af CH HOK og CH HJV, som brugte et par dage på at tale med soldaterne og komme rundt i lejren og ved selvsyn kontrollere enhedernes tilstand.

NSE arbejder sammen med militærpolitiet for at skabe en gnidningsfri transit i lufthavnen, så generalerne og deres følge kan fokusere på den sparsomme besøgstid sammen med enhederne i Camp Olaf Rye.

Medaljeparade
Den 9. november vil for mange være en da,g som ikke sådan lige glemmes. Dette var nemlig dagen, hvor der blev gennemført medaljeparade i Camp Olaf Rye, og alle, som var berettiget (30 dage), fik her udleveret deres medalje for vel gennemført tjeneste. Paraden havde deltagelse af chefen for Multinational Task Force Nord, brigadegeneral Jumelet, og blev overværet at et stort antal inviterede gæster.

Bataljonschefen og generalen talte til soldaterne, og begge udtrykte tilfredshed med de opnåede resultater og evne til samarbejde under alle forhold. Herefter dekorerede generalen bataljonschefen.
 
Bataljonschefen dekorerede herefter alle cheferne, som derefter dekorerede soldaterne i egne enheder.

Cheferne dekoreres, der anes en smule stolthed.

Mangt et soldaterbryst svulmede af stolthed da den eftertragtede medalje blev hæftet på uniformsjakken, og overalt sås kun glade ansigter, dette til trods for kulden og en truende regnbyge.

Der dekoreres på livet løs, og for mange var det ikke første gang de modtog en medalje.

Efter paraden var der et receptionsarrangement for alle, hvor køkkenet skulle bespise ca. 400 soldater med hvad dertil hører af god dansk mad.