[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af major Lasse Nelson, presseofficer.

Generelt
Pressen kom til Camp Einherjer i løbet af denne uge, hvilket mange hjemme i Danmark nok har bemærket - i hvert tilfælde soldaternes familier. Medierne havde ønsket at dække den historiske begivenhed, som det var, da den danske bataljon sagde farvel til missionen i Irak og soldaterne kunne sige goddag til Danmark.

DR, TV2, Berlingske og Forsvarets Mediecenter blev 26. juli budt velkommen i Kuwait City, hvorfra de siden fulgte den danske bataljons bestræbelse med at få det sidste pakket ned og afsluttet de sidste transporter mod sydligere breddegrader i Kuwait.

Den store port ved indgangen til Camp Einherjer blev pillet ned. Den skal til Tøjhusmuseet i København sammen med mange andre effekter, så historien fastholdes og går i arv.

Der blev i den forløbende uge rettet 18 raketangreb mod Contingency Operation Base (COB), hvor der i alt blev affyret 40 raketter. En raket slog ned få meter fra den danske lejr, men den forårsagede kun mindre skader på telte og inventar. Vores beskyttelsesmure og soldaternes reaktioner var igen en afgørende årsag til, vi heller ikke fik personskader eller væsentlige skader på materiel.

TV 2 journalist Rasmus Tantholdt venter på at komme med militærkolonnen ind til Irak. Mediefolkene medbringer bjerge af bagage, store og små kameraer, sorte og grønne ledninger og kabler i lange baner, paraboler, satellittelefoner og kilovis af andet gods.

Medierne har naturligvis haft fokus på disse angreb. Vi, de danske soldater i Irak, modtog mange bekymrende sms'er og mails fra vores pårørende og venner. Vi forstår godt, hvis I blev urolige og bange, for vi så også TV og læste aviserne. Det kan lyde vildt i et civilt øre, at soldaterne kan tage disse beskydninger med smil og tilsyneladende ro. Beskydning har nu altid været en del af soldatens arbejde, så alle var indstillet på det, før vi drog til Irak. Alle har på et eller andet tidspunkt mærket uro og været bekymret ved tanken om, at få en raket i hoved. Soldaterne har vist den nødvendige respekt for risikoen, og de vidste hvordan de beskyttede sig bedst.

Raketterne har hverken regnet ned over os eller stresset mere end normalt i denne uge. Antallet af raketangreb i var kun en svag stigning i forhold til sidste uge, og det tenderede gennemsnittet siden april måned.

En af de sidste store opgaver i lejren var da signalcentret skulle nedbrydes og graves fri. Centret har nemlig været pakket godt ind i dækningsvolde og flere kubikmeter sand ovenpå, så vi under alle omstændigheder kunne kommunikere med patruljerne i området og Danmark.

Jeppe Nybroe fra DR interviewer en oberst fra den irakiske hær, mens soldaterne i baggrunden sveder og kæmper med at få signalcentret gravet fri.

Arbejdet fik karakter af en moderne skattejagt, da soldaterne igen udviste stor kreativitet. Hydrema gravkoen blev spændt fast på et containerlad og sat op på en anden container. Så gik det stærkt med at grave signalcentret fri, som efter nogle timer viste sig som en anden skattekiste.

Surringsremme blev fastgjort og kranen kunne løfte signalcentret "op af jorden".

Det tyndede igen ud i rækkerne med danske soldater i Irak
For bataljonen var det afgørende, at vi hurtigst muligt sendte alle soldater ud af Irak, når der ikke længere var brug for dem i Camp Einherjer.
Stabs- og logistikkompagniet og det Nationale Støtteelement kunne i ugens løb sende flere soldater til lejrene i Kuwait, end det oprindeligt var forventet. Panserinfanterikompagniet fik mere end halvdelen af sit mandskab ud af Camp Einherjer, som langsomt mistede sin storbypuls og status som trafikal arbejdsplads. Det blev til sidst en meget stille og tom lejr, som skulle modtage Forsvarsministeren.

Soldaterne stod tålmodigt og ventede på at indlevere bagage til gennemlysning i Basra lufthavn. Det blev mere og mere håndgribeligt, at vi var på vej hjem.

Spejdereskadronen og eskorte- og sikringsenheden rullede videre på de sandede landeveje, hvor deres tro følgesvende fra bjærgning/transport og sanitetsgrupper igen sluttede trop. En af eskorterne af blokvogne med gods blev aflyst, da vi var kommet foran planen. Husarerne håbede nok på, at deres anstrengelser udløste en pause i de lange køreture, men sådan gik det sædvanligvis ikke. Det fik andre soldater så glæde af, da turen blev konverteret til en transport af soldater i Kuwait.

Glade og kåde infanterister står rejseklar, inden de sidder op i spejdernes Piranha-køretøjer og det går mod syd til Camp Virginia i Kuwait.

Franz Stærk (tv) og Brian Kristensen (th) gav deres litauiske kollega en gave til farvel. Gaven var en irakisk landsholddragt, som synes meget passende, når det irakiske fodboldlandshold netop var blevet asiatiske mestre.

Den britiske generalmajor Jonathan Shaw, som er militært ansvarlig for hele Basra provinsen, kom forbi i Camp Einherjer. Han tog sig tid til at tale med de danske soldater, som han roste for deres indsats.