Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Af Det Danske Civile Politi og Stabs- & Logistikkompagniet
Tidligere blev officersgruppen i de irakiske politistyrker uddannet ved politiakademiet på Shaiba Log base, hvor blandt andre den tidligere danske lejr Camp Danevang ligger, eller via TMP-uddannelsen (Tactical Maintenance Program) på de lokale politistationer. Uddannelsen på akademiet er grundlæggende træning og TMP-uddannelsen er en videreuddannelse i ledelse og samarbejde.
TMP-uddannelsen foregår som en lektionsrække på i alt 13 lektioner. Lektionerne omfatter blandt andet problemløsning, logistik, lederen og kommunikation med mere.
Tidligere foregik TMP-uddannelsen på de enkelte lokale stationer, hvor de tilstedeværende officerer blev undervist i en lektion på tre eller fire timer, hver gang det danske civile politi besøgte stationen. Over en given periode var det derfor muligt, at en officer kunne gennemgå alle lektionerne og efterfølgende få diplom på uddannelsen.
For at uddannelsen kunne foregå på denne måde var det nødvendigt, at det danske civile politi besøgte de enkelte politistationer temmeligt ofte. Hvis det kun var muligt at komme på stationen hver anden uge, ville det således tage mindst et halvt år for en officer at gennemgå hele uddannelsen.
Endelig placering udpeges.
Blandt andet derfor blev det besluttet at opføre et klasseværelse på Camp Barouki, som er hovedkvarter for Basra Rural North, politistationen i Al Hartha.
Klasseværelset er lavet af tre prefabs, som Rigspolitiet har doneret. Stabs- & Logistikkompagniet fra den danske bataljon har opstillet og samlet containerne på Camp Barouki, hvor fundamentet er blevet støbt i forbindelse med projektet. Klasseværelset er/bliver indrettet med plads til 16 elever af gangen og alle nødvendige undervisnings-midler såsom overheadprojektor, computer med tilhørende projektor.
Den tunge del af arbejdet er i gang.
Opstillingen af de tre fabs betyder bedre uddannelsesfaciliteter samt mulighed for at gennemføre flere kurser. Det betyder samtidig, at transporten for den enkelte politiofficer til kurset bliver væsentlig kortere, da de fleste officerer bor omkring Camp Barouki.
Der er for øjeblikket uddannet en instruktør til projektet. Det er en irakisk tolk, der var tilknyttet de irakiske politistyrker i fire år, og som de sidste to år har arbejdet for det danske civile politi. Tolken er uddannet som instruktør i managementdelen, men har nogle mangler i de rent politifaglige lektioner. Hensigten er, at en eller flere irakiske politiofficerer underviser i disse lektioner med ovennævnte tolk som kursusleder.
De kommende elever følger arbejdet.
Planen er, at hver lektion bliver tilbudt fem dage på en uge, således at for eksempel lektion et gennemføres hver dag fra søndag til torsdag i en uge, og ugen efter gennemføres lektion to fem dage på en uge, og så fremdeles. Alle distriktsledere og stationsledere vil modtage en plan, hvoraf det fremgår, hvornår de enkelte lektioner afholdes. Herefter er det deres ansvar at få deres officerer til at møde til uddannelse til de lektioner, som de mangler.
Da der er plads til 80 elever hver uge, vil det medføre, at over halvdelen af distriktets officerer vil have mulighed for at gennemgå eller færdiggøre TMP-uddannelsen, inden den danske bataljon forventeligt hjemtages til august. Da en del af officererne allerede har gennemgået træningen på stationen, vil størsteparten af officererne i ansvarsområdet være uddannede til den tid. Dette gælder til dels også de officerer, som er blevet flyttet til området, siden uddannelsen startede.
Projektet har stor betydning for de irakiske politistyrker, idet det muliggør uddannelse af de officerer, som endnu ikke har gennemført den videregående uddannelse - i hvert fald hvad angår det danske ansvarsområde. Samtidig er det af stor betydning for det danske civile politis arbejde i Irak, idet et af formålene er at rådgive og uddanne irakiske politiofficerer, hvilket har været stillet i bero på grund af manglende besøg på stationerne.