[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af J. Gullander, kaptajn, kontakt- og velfærdsofficer

Der er nu gået næsten tre uger, siden jeg selv og min velfærdsbefalingsmand kom her til Camp Olaf Rye, det er næsten ikke til at forstå - tiden den bare flyver af sted. Efter vores ankomst var der udarbejdet et detaljeret overdragelsesprogram fra det gamle hold.

Gennem 4 lande - 3 dage - 1250 kilometer
Vi startede ud tidligt om morgenen den første dag og skulle nu ud og præsenteres for rejseagenten i Sofia og øvrige kommende samarbejdspartnere.

Vores møde med rejseagenten i Sofia…

Det blev godt nok noget af en tur, først til Makedonien, hvor vi skiftede til civilt tøj, herefter ind i Bulgarien, videre til Sofia, hvor vores rejseagent stødte til - kort rundtur i Sofia - næste dag videre til skisportsstedet Borovetz og sluttelig et kort besøg på et golfcenter.

Sort piste på skisportsstedet i Borovetz.

Rød/blå piste ved skiskole området.

Så gik turen ellers videre til Grækenland - samtale med hotelværten i Katerini - overnatning, og så ellers retur til lejren.

Så det var mange informationer, der lige skulle bundfælde sig, men alt i alt en god indgangsvinkel til nogle forhåbentlige vellykkede ture til gavn for soldaterne i Camp Olaf Rye.

Hotellet, der benyttes under vore velfærdsture i Katarina i Grækenland.

Den dejlige udsigt, som kan nydes fra hotellet i Katarini.

Velfærdskontoret arbejder fortsat på højtryk, der er stadig en masse tråde, der skal samles.
Vores ildsprudlende rejsebefalingsmand, Frank Poulsen, har rigeligt at se til med bestilling af tjenesterejser, herudover er der selvfølgelig en hel del spørgsmål om mulighed for rejsemål udover de obligatoriske fri og selvbetalte rejser til Danmark.

Det første fritidsudvalgsmøde har været holdt, og alle i udvalget er indstillet på et konstruktivt samarbejde til glæde for alle i lejren.

Så ja, vi er klar til at servicere alle vores soldater her i Camp Olaf Rye.