[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Lasse Nelson, presseofficer.

Den Danske Bataljon i Irak og et britiske kompagni gennemførte en vellykket operation natten til 8. maj 2007, da bataljonen rykkede ind i byen Al Hartha for at anholde en særlig farlig person.

Personen har gennem længere tid stået bag en række angreb mod såvel Den Danske Bataljon som andre multinationale styrker.

Operationen gik som planlagt. Personen blev hurtigt fanget, og syv andre personer blev også tilbageholdt af de britiske styrker under operationen.
 
De danske og britiske styrker kom under beskydning fra mindre våben og besvarede ilden. Ingen danske eller britiske soldater blev ramt. Der er ikke meldt om tilskadekomne civile.

Bataljonen er tilbage i Camp Einherjer.