[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af A. G. Wittenborg, kaptajn

Hverdagen for vore lokale "lytteenheder"
Efter ca. to uger i missionsområdet er dagligdagen begyndt at indfinde sig. Ikke mindst på grund af en god og grundig overdragelse fra hold 15 føler vore to hold sig allerede fortrolige med vores opgave.

Tiden siden ankomsten til Kosovo er gået med materieloptælling, områdekendskab og ikke mindst introduktion til det det brede netværk af samarbejdspartnere, som vi til daglig er i berøring med; talsmænd, borgermestre, internationale organisationer og så videre.
 
Et af missionens højdepunkter på nuværende tidspunkt har for enhedernes vedkommende været afholdelsen af velkomstreceptionen i vores respektive kontorer i henholdsvis Zubin Potok og Skenderaj. Her fik vi lejlighed til at hilse på en del af de ovennævnte samarbejdspartnere, ligesom det gamle hold fik mulighed for at tage afsked med disse.

Begge enheder fra hold 15 blev ved disse lejligheder rost af samarbejdspartnerne for deres engagerede indsats i de forløbende seks måneder. En ros, som uden tvivl varmede om hjertet hos begge enheder, hold 15, og som i den grad virkede inspirerende for vore to nye enheder, hold 16.

Reception i Skenderaj, ja dejligt ser det ud.

Dagligdagen for vore hold er meget varieret, og ingen dage er ens. Det meste af tiden bruges på vejene, og vi får således virkelig lejlighed til at stifte et indgående bekendtskab med det sande Kosovo - på godt og ondt.

Overalt, hvor vi kommer, bliver vi mødt med en oprigtig venlighed og imødekommenhed. Vi færdes ofte i storslået natur, men konfronteres ligeledes til tider med en fattigdom, som står i skærende kontrast til vores egen privilegerede hverdag. Alle, er det oplevelser, som gør indtryk. Ikke desto mindre er det netop denne afvekslende hverdag, der gør det til noget helt særligt at være "budskabsformidler". Vi ser således frem til de kommende seks måneder i missionen.

Denne søde ældre dame mødte vi på en af vore ture i området.