Vore afløsere har været her

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af major Kurt Ø. Sørensen, presseofficer.

”Nej hvor var det dejligt”. ”Det var dejligt at se dem.” ”Nej hvor gik det godt.” ”Hurra, de kommer snart tilbage.”  Det er udtryk, der har givet genlyd i lejren siden torsdag middag. Sikkert uforståeligt for jer derhjemme, men for os hernede noget ganske naturligt.

Husk logistikken er vigtig - måske den vigtigste, hvisker ”gammel” S4 til ”ny” S4.

Efter at have været hernede i ca. syv uger, er det tiden, hvor vore afløsere, KFOR Hold 17, kommer på besøg. De skal herned for at se på faciliteterne samt høre om de opgaver, de skal løse efter overdragelsen, som foregår midt i august.

Før de kommer, er der dog en masse ting, som vi skal have klargjort. Der skal laves program, og der skal rekvireres helikopter, da de besøgende skal have en tur rundt i vores ansvarsområde, så de også ser det fra luften. Der skal laves indkvarteringsplaner, så alle har et sted at sove, og da der kommer 27 gæster fra Hold 17, og vi i forvejen har et stort antal danskere på besøg, samt andre gæster, ja så er det pludselig nødvendigt at få rejst et par telte.
Indkvartering kan i sig selv være et problem, da der jo findes regler for, hvor mange der må sove i vore små kabiner, og enkelte har endda krav på at have ”eneværelse”.

Selv om det kræver stor forberedelse, så er alt selvfølgelig klar, når de besøgende kører ind gennem vagten og videre til paradepladsen. Her står alle vi som er indblandet i dette besøg klar til at hjælpe, så de ikke føler sig hjemløse allerede ved ankomsten. Besøget startede mandag den 26. marts og sluttede torsdag den 29. marts.

Da jeg var kompagnichef, gjorde vi det sådan og sådan.

Efter den korte gennemgang af vore sikkerhedsbestemmelser for ophold i lejren, bliver vore gæster indkvarteret, og først herefter er der tid til aftensmaden, som indtages i vort dejlige cafeteria. Programmet er dog meget tidspresset, så det med at sidde og hygge sig alt for længe går ikke, vi skal videre med aftenens program. Her får vore afløsere blandt andet. gennemgået bataljonens opgaver, ansvarsområde, sikkerhed samt de kommende dages program. Dette går fra tidlig morgen til sen aften, og sådan kører det i alle de fire dage, besøget varer.
Omkring kl. 22 får vore gæster ”fri” og kan bevæge sig til deres soverum. Her er der så mulighed for at lukke øjnene eller lige sidde og fundere over dagens aktiviteter.

En tilfreds major får de sidste ting sat på plads.

De følgende dage skal vore afløsere rundt i vore enheders ansvarsområder, hvilket for nogle foregår i biler og for andre i helikoptere. Jeg har en fornemmelse af, at de, der fløj med helikopterne, havde den bedste oplevelse, men måske tager jeg fejl.
Efter disse ture var der så gennemgang af diverse opgaver og bestemmelser med de personer, som den enkelte skal afløse hernede. Dette kan godt virke meget frustrerende, da der kun er tid til at fortælle det overordnede omkring vore opgaver, men ikke tid til at gå i dybden. Dette sker først, når vi kommer til selve overdragelsesfasen i august. 

Efter fire lange dage er det så tid til at tage til Danmark igen, hvor indtrykkene fra dette besøg skal bruges til den videre uddannelse derhjemme, inden de er klar til selve missionen hernede.
Der er mange indtryk, der skal bearbejdes, men alle var meget tilfredse med besøget, og alle havde fået et godt indtryk af opgaver og ansvarsområder. Det var nogle trætte gæster, som efter fire dage med fuld fart og mange indtryk endelig kunne sætte sig til rette i bussen, som skulle transportere dem til lufthavnen i Pristina. Her kunne de så sidde og tænke over ugens forløb, indtil de blev ført ud til den ventende flyvemaskine.

De er glade endnu de nye fra Hold 17.

En ”krammer” blev det også til.

Vi fik vinket farvel, bussen forlod lejren, og vi tilbage følte, at vi havde lavet et rigtig godt stykke arbejde og blot kunne gå tilbage til vore kontorer og fortsætte arbejdet. Dog har jeg en fornemmelse af, at flere af os lige brugte et par minutter til at sunde os, inden vi var på 100 procent igen, men det var også velfortjent.

Sanitetsdelingen
I denne uge har vi fortsat med at gennemføre beredskabsøvelser og brandøvelser. Derudover har vi været støtte for kampsoldaterne, når de har indøvet forhold overfor uroligheder.

Grunden til, at vi har øvet så meget af dette, er, at der er kommet trusler om, at serberne vil lave vejspærringer mod KFOR og UNMIK (FN-missionen i Kosovo). Dette er dog ikke sket endnu.

Tirsdag var det meste af delingen ude på en 12 kilometer march med rygsæk. Vores chef har bestemt, at vi skal træne op til den store DANCON march, som er ca. 24 kilometer lang. Omkring hver anden uge skal vi gerne ud og gå med et antal kilo på ryggen. Det har bare været lidt svært for sanitetsdelingen at finde tid, da der ofte er små opgaver, patientkørsel og øvelser, der skal passes ind.

Onsdagen gik med at træne ind- og udtagning af patienter med amerikanernes Black Hawk helikopter Da vi kan komme ud for at skulle sende en patient af sted i en helikopter, er det vigtigt, at vi kender lidt til, hvad den kan og alle sikkerhedsreglerne omkring, hvordan man forholder sig ved landing og afgang. Vi øvede sammen med nogle tyske og amerikanske politifolk. Efter træningen fik vi forevist lidt sanitetsmateriel. Der var blandt andet en rigtig smart skinne til lårbensbrud, som kunne klappes sammen, men det er jo typisk for amerikanerne, at de har det hele.

Der bliver muligvis også noget træning med franskmændenes helikopter, som kaldes Puma. Det er dem, vi skal tilkalde i tilfælde af, at vi har brug for helikopter til transport.

Sanitetspersonel i fuld gang med båretransport.

En helikopter er et godt redskab til brug for transport af sårede og syge.

Derudover havde vi vores første spineboard (en speciel båre) patient i denne uge. En af soldaterne var med i et mindre uheld med en personbil og kom ind på infirmeriet med halskrave på. Efter en undersøgelse bestemte lægen sig for at lægge patienten på et spineboard og køre ham til den franske lejr for at få taget røntgenbilleder af nakken. Heldigvis var der ikke sket noget.