Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
|
Overkonstabel Søren Boesen fra Fredericia pakker snart rygsækken igen og siger farvel til ægtefællen Margrethe og sønnen Frederik på godt to år. Han skal nemlig til Kosovo. Endda for tredje gang. Han har desuden haft tid til en enkelt udstationering til Afghanistan, hvor han sidste år var med til at bygge en lejr til de danske soldater.
De pårørende blev budt på en orientering om uddannelsens forløb indtil nu, et kig på noget af det materiel, der anvendes i Kosovo og Afghanistan, samt en lækker frokost i Oksbøllejrens cafeteria, inden der var tid til en demonstration af soldaternes færdigheder.
De pårørende så, hvordan de danske soldater kan reagere, når der meldes om et trafikuheld i enhedens område. Hurtigt og effektivt blev der ydet førstehjælp, fastklemte blev frigjort og MP’erne fortog den første undersøgelse på ulykkestedet. Samtidig var andre soldater sat ind for at holde nysgerrige lokale på afstand, hvilket var en svær opgave. Situationen eskalerede, og soldaterne blev sat ind for med magt at hindre de lokales indblanding i arbejdet. Til sidste måtte de anvende både tåregas og pansrede mandskabsvogne.
|
| Tilbage |