Afslutning med ramasjang

Ramadanen er muslimernes fastemåned, hvor man som god og rettroende muslim faster fra solopgang til solnedgang. Men ved siden af det – og ikke mindre vigtigt – så bruges måneden på at koncentrere sig om at tilbede og finde sine bånd med gud.

At afghanerne gik ind i Ramadanen er noget, som også den danske kampgruppe i Helmand har kunnet mærke.

- I praksis skal vi i vores arbejde tage højde for mange ting. Vi er klar over, at vores samarbejdspartnere ikke kan yde samme indsats, som vi forventer. Arbejdsindsatsen er skruet gevaldigt ned under ramadanen, fortæller kaptajn Jamal, der er chef-tolk ved hold 6 og fortsætter:

- Når de skruer ned, skruer vi også ned. Alting foregår fælles. Vores samarbejdspartnere er dog stadig meget ihærdige og vil gerne fortsætte arbejdet, selvom de er under et større pres på grund af fasten. Vi vil eksempelvis gerne patruljere eller mødes på et bestemt tidspunkt, og det er vi nødt til at tilpasse til en vis grad, fortæller han videre.

Lang de fleste afghanere er muslimer – enten sunni (godt 84%) eller shia (godt 15%), så det er hele landet, som fejrer Ramadan. Også Taleban.

- Under Ramadanen kommer enhver god gerning 70 gange igen. Og i Talebans øjne er det en god gerning at slå en af os ihjel. De er fysisk sløvere på grund af fasten, men mentalt bliver det opvejet af, at lysten og ihærdigheden efter at slå ISAF ihjel er større. Det ene opvejer det andet, fortæller kaptajn Jamal.

Det er tidligere set i Afghanistan, at dele af Talebans propaganda mod ISAF-styrkerne har kørt på, at ISAF er kristne korsfarere, der er kommet til landet for at omvende afghanerne til kristendommen. Sådanne budskaber er alle ISAF styrker ude at dementere. Men især under Ramadanen kan den slags propaganda fra Taleban eskalere af den simple grund, at Ramadanen er det eneste, som den civile lokalbefolkning og Taleban har til fælles. Det udnytter Taleban.

- De budskaber Taleban sender ud, virker mere under Ramadanen. De er klar til at gøre os til bødler lige så snart, vi træder ved siden af under Ramadanen. De kommer ud og meddeler dette, mens de kalder os for hunde og bødler og siger: ”se hvad de gør”, fortæller kaptajn Jamal og understreger:

- Danskerne er generelt gode til at sætte sig ind i de lokales situation. De lokaler siger også selv til os, at de er trætte. Der er mange ting, vi lige nu skal tilpasse os for de lokales skyld, og det er soldaterne gode til. De viser vores samarbejdspartnere respekt. De lokale prøver også at tilpasse sig vores krav. De ved, at dette gøres for en større sag, og de ved også, at Taleban, under denne måned, forsøger at yde indflydelse. De kan godt se nødvendigheden i, at vi går ud.

Eid-Ul-Ftr hedder den tre dages fest, der markerer Ramadanens afslutning. Her er det nogle af soldaterne i FOB Price, der er inviteret til fest af de lokale tolke.

Den glædelige afslutning
Ramadanen falder forskelligt hvert år, men varer altid 29-30 dage omkring september og oktober. Når de 29-30 dage er overstået, kommer så Eid-ul-Fitr, som er fejringen af Ramadanens og fastens ophør. I Afghanistan fejres dette med tre dages fest, hvor venner og familie besøger hinanden – gerne dem, der bor langt væk. Og der festes og fejres.

- Det er uden tvivl en tre dage lang fest, griner kaptajn Jamal.

Ramadanen handler også om det sociale. Man mødes efter solnedgang og spiser sammen.
I Forward Operating Base (FOB) Price havde de lokale tolke inviteret til stor Eid-fejring i deres lejr, hvor der blev serveret lækre lokale retter, sunget og danset.

- Det var rigtig godt. Tolkene var meget gæstfrie og underholdte med de midler, de nu har til rådighed, fortæller kaptajn Jesper, der til dagligt arbejder i den danske CIMIC-enhed.
Selv forlod han festen omkring klokken 23, men det stoppede ikke tolkene, der festede hele natten.

Så den første morgen i Eid-fejringen kunne man i FOB Price se alle de lokale tolke gå rundt med trætte øjne – men med endnu større smil, end de plejer.

Eid fejres med god mad, sang og ikke mindst dans. Her er de danske Eid-deltagere budt op til en svingom.