[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af major C. O. Mariegaard, Enhedsuddannelsesafdelingen, HOK

Den netop hjemvendte danske Battle Group hold 4 har overdraget mange erfaringer fra et halvt års operationer det sydlige Afghanistan til det efterfølgende hold 6, som skal udsendes i august.

Den danske chef, oberst Kim Kristensen fandt, at den danske Battle Group gennem sine succesfulde operationer havde skabt den militære sikkerhed i det danske område, som er hele fundamentet for en genopbygning af området. Kampvognes evne til at støtte infanteristernes kamp med stor præcision havde været en særdeles god hjælp.



Kampvognenes tilstedeværelse har vist sig at have stor betydning, ikke mindst i det tætte samarbejde med infanterienhederne.

Obersten påpegede, at et godt tillidsforhold mellem de danske soldater og lokalbefolkningen bliver altafgørende for en forsat udvikling. Det stiller store krav til hver eneste soldats evne til fleksibilitet, omstillingsevne og situationsfornemmelse.

Eksempelvis kunne en patrulje have været i ildkamp med talebanstyrker, drøftet behovene for nye drænrør med lokale bønner og truffet aftaler med en enhed fra den afghanske hær i løbet af én og samme formiddag.

Obersten fandt, at samarbejdet med de lokale myndighedspersoner og ældsteråd kunne styrkes yderligere gennem medieoperationer i området, således at lokale beslutninger og gennemførte fremskridt blev formidlet effektivt ud til den lokale befolkning.

Major L.C. Gruby fra staben påpegede, at ”frontline militært-civilt samarbejde” har en kæmpe betydning for opgaveløsningerne. Danske soldaters tilstedeværelse, synlighed og venlighed skaber hurtigt de lokales tillid.



Genopbygning kan foregå gennem to typer indsats. Én lige bag de forreste enheder, eller en mere detaljeret planlagt indsats. Begge gavner på hver sin måde.

Majoren fortalte, at genopbygningen groft kan opdeles i to typer. En hurtig indsats lige bag kampenhederne, som skaber hurtige resultater ”på jorden” for de lokale beboere og en velstruktureret indsats gennem større projekter, som udvikles i tæt samarbejde med de lokale myndighedspersoner og ældsteråd gennem samtænkning med de tilstedeværende genopbygningsaktører i området, hvor bl.a. kontakten med udenrigsministeriets udviklingsrådgivere er effektiv og udbytterig.

Når årstidernes skifter, sker der store forandringer i de terrænområder, hvor de danske enheder opererer. Chefen for infanterikompagniet, kaptajn P. Grandahl Hansen, anbefalede hold 6 at placere udvalgte øvelsesaktiviteter i tæt bevoksede majsmarker og skove for at få et realistisk uddannelsesmiljø, idet denne terræntype vil være aktuel ved hold 6 ankomst i august. Kaptajnen forklarede, at senere på året vil høsten gøre terrænet sammenligneligt med dansk terræn og senere igen vil ekstrem kulde kræve brug af vinterudrustning og arktiske operationsmetoder.

Præsentationer og de efterfølgende workshops understregede gang på gang, at alle soldater på hold 6 skal prioritere indlæring af gode infanterifærdigheder højt uanset hvilke primære opgaver, de skal løse under udsendelsen. Alle soldater må af og til må træde til omkring fælles opgaveløsninger og eksempelvis køre ud som eskortemandskab for en forsyningskolonne.
 
Efter en lang dag var de personlige relationer mellem hold 4 og hold 6 knyttede til gavn for uddannelsen af hold 6 de næste fem måneder, hvor alvoren i den kommende udsendelse er motivation nok for begge holds fælles indsats helt indtil afrejsen.  

Brigadegeneral Peter Bartram takkede hold 4 for en fremragende indsats i Helmand-provinsen og understregede, at deres værdifulde erfaringer og planlagte uddannelsesstøtte vil sikre de bedste betingelser for uddannelsen af hold 6.