[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Vores forsvarsminister besøgte KFOR hold 18. Tredje gang er lykkens gang siger et mundheld. Ved tredje forsøg lykkes det nemlig at finde en dato for forsvarsministeren besøg til Kosovo, og så næsten ikke.
Ministeren blev forsinket i to timer, da hans fly skulle skifte hjul, og det vækker selvfølgelig vild jubel hos planlæggeren af programmet, at der skal udspares to timer i et allerede stramt program.
Ministeren kom således direkte til medaljeparaden som tidligere omtalt. Derefter var der stående buffet, hvor ministeren fik tid til at tale med soldaterne.

Forsvarsministeren i samtale med sygepasserne H. Holm og K. Holm fra infirmeriet.

Chefen, oberst Bo Engelbreth, gav ministeren og resten af delegationen en grundig gennemgang af, hvad der er sket i det danske ansvarsområde siden Hold 18 kom til Kosovo. Selvom ministeren er godt kendt med forholdene i Kosovo, er der under Hold 18 sket flere alvorlige hændelser.

Sidst på aftenen (tidlig nat) gav ministeren det danske personel en orientering. Efter ministerens indlæg kunne soldaterne stille spørgsmål til ministeren. Dette tilbud blev godt modtaget, og der blev stillet mange spørgsmål omkring fastholdelse og skattefritagelse.

Forsvarsministeren tryllebandt de danske soldater.

Næsten morgen besøgte ministeren Camp Jelling, som er noget helt nyt. Ministeren fik en grundig gennemgang af de lokale forhold omkring lejren og herunder kosovo-serbernes forsøg på at opbygge en parallel struktur inden for politik, skole m.m.

For at ministeren kunne få kontakt til så mange soldater som muligt, var der arrangeret en udstilling af militært materiel, som den enkelte soldat fik mulighed for at vise og forklare om til ministeren.
Besøget ved bataljonen sluttede med en stående buffet, hvor de personer, som ministeren ikke kunne nå at møde på anden vis, var inviteret.

Forsvarsministeren i samtale med den franske chef, general C. Mathey, og hans næstkommanderende, oberst Claus Dixen Mølle,r fra MNTF-N.

Inden turen gik tilbage til Danmark, var der arrangeret tre officielle møder i Pristina ved Commander KFOR, chefen for UNMIK og EU Civil Administration.