[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Onsdag den 26. november lagde chefen for Hærens Operative Kommando generalmajor Poul Kiærskou (CH/HOK) vejen forbi Kosovo. Besøget var generalmajorens 13., hvilket hans kendskab til situationen i danskernes ansvarsområde tydeligt bar præg af.



Generalmajoren på besøg ved NSE (det nationale støtteelement).

Udover et rekognosceringsbesøg ved enhederne i den danske bataljons ansvarsområde fik generalmajor Poul Kiærskou også mulighed for at besøge de fleste af enhederne i Camp Olaf Rye.



Chefen for den danske hær inspicerer bataljonen.

Bataljonen benyttede generalmajorens besøg til at gennemføre NATO-medaljeparaden og samtidig markere, at hold 19 er nået over halvvejs i missionen.



Generalmajor Poul Kiærskou dekorerer chefen for stabskompagniet, major Laurits Strange-Møller.