[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af kaptajn C.J. Larsen, presse- og informationsofficer

Flagene gik på halv mandag eftermiddag, da den danske bataljon i Helmand erkendte, at den havde mistet en god kollega og ven i oversergent Henrik Christiansen.

Mandag aften blev der afholdt andagter i både FOB Price og FOB Armadillo med feltpræsterne Kristian og Henrik.
- Jeg læste et kort stykke fra Romerbrevet 14, der handler om, at ingen dør alene. Hvad der end sker, er vi i nogens hænder, fortæller feltpræst Kristian fra Price, hvor en deling fra Charlie kompagniet opholdt sig, da soldaterne fik den triste meddelelse.

Et lignende budskab kom fra hans kollega i Armadillo til resten af Charlie kompagniet.

Begge feltpræster gav soldaterne mulighed for at stille spørgsmål til dagens hændelse, som soldaterne fik fortalt i detaljer, så der ikke var nogen tvivl hos nogen om, at man havde handlet korrekt, og at der var gjort alt, hvad der kunne gøres. Efterfølgende blev der i alle danske lejre holdt et minuts stilhed, sunget ’Altid frejdig’ samt bedt Fadervor.

- Stemningen var i ro. Soldaterne var samlede og nærværende i deres forsøg på at forstå, hvad der var sket, fortæller feltpræst Kristian.
Her til morgen var han rundt ved den deling fra Charlie kompagniet, som fik en ublid start på deres vagt i Price.
- Drengene er gode til at holde tingene i strakt arm, siger feltpræsten og fortsætter: - At de gør det, betyder ikke, at det, der er sket, ikke betyder noget for dem – for det gør det. Men de ved, at der er en dag i dag også.