[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

KFOR hold 19 har genoptaget traditionen med at arrangere en march for alle repræsenterede nationer i hele KFOR. Denne march kaldes for ”DANCON march”, og ved gennemførelsen den 8. november var der ca. 1300 deltagere fra 22 nationer.



Tyske soldater i samlet flok inden starten på marchen.

Hensigten med denne march er at knytte nye personlige relationer samt forstærke de gamle – også på tværs af nationale grænser. Med perfekt marchvejr og højt humør blev de 25,2 km tilbagelagt i fin stil på trods af det ganske barske terræn.



Deltagere på vej op ad det stejle bjerg Vidomeric.

Undervejs var der udsat vand- og vejviserposter så alle - uanset graden af tunnelsyn og omtågethed - var i stand til at holde sig på ret kurs.

Kravet var en gennemførelse på maksimum 8 timer med 10 kg udrustning inklusiv sit personlige våben. Denne tidsgrænse klarede alle tilmeldte, og der var kun to personer, som måtte udgå undervejs – et ganske fint resultat.

Det bør nævnes, også selv om marchen ikke var en konkurrence, at den hurtigste tid havde en østrigsk soldat, som brugte 2 timer og 8 minutter på at gennemføre marchen – et imponerende resultat.

Dagen startede med indskrivningen af alle fremmødte, hvilket betød at lejren var fyldt med soldater og politifolk fra de repræsenterede nationer. Herefter bød den danske bataljon på morgenmad, og på trods af det store antal deltagere fik alle nok at spise. Fra toppen af sin pansrede mandskabsvogn holdt oberst Niels Henrik Johansen, chefen for KFOR 19, en velkomsttale til alle deltagere, hvorefter marchen blev sat i gang.

Undervejs på ruten var de lokale, specielt børn, mødt frem i stort antal for at se på ”de skøre soldater”. Børnene ville alle klappe hænder med soldaterne, og mange tilbød vandflasker eller små buketter til soldaterne. Netop fordi den danske bataljon ligger i den del af Kosovo, hvor de etniske spændinger er størst, var det en god oplevelse for de udenlandske soldater at opleve denne positive imødekommenhed.

Som afslutning på marchen var der sandwich og vand til alle deltagere samt mulighed for at få behandlet eventuelle skader. Sandwich-teltet blev heldigvis mere besøgt end infirmeriet, og infirmeriet var positivt overrasket over det lille antal skader.



Efter en veloverstået march var der masser af snak og hygge mellem deltagerne.

De personlige relationer, der blev knyttet før, under og efter marchen samt den effektivitet, hvormed de administrative og logistiske opgaver blev løst, har uden tvivl været med til at sætte hele KFOR 19 i et positivt lys.

At denne march dog har sin pris er tydeligt for enhver, som bevæger sig rundt i lejren dagen efter. Her ser man nemlig nogle af soldaterne gå meget, meget forsigtigt omkring på ømme fødder - hvilket de sandsynligvis vil gøre et par dage endnu… Det var en god tur!