DANCON-march i sneklædte bjerge

Af Frank Buksti, major, næstkommanderende

Starten er gået til den anden DANCON-march.

Feyzabad er det eneste sted i Afghanistan, hvor den traditionsrige DANCON-march gennemføres uden for lejrhegnet. Det sender et rigtigt godt signal til den lokale befolkning, når ISAF-styrkerne er synlige til fods i nærområdet. Denne march var hold 6’s anden DANCON-march. Hovedparten af DANCON havde gennemført marchen i november, men de, som var hjælpere den gang, skulle nu også have muligheden for at deltage i marchen. Desuden var det tyske kontingent blevet skiftet si-den november – så vores nye tyske kammerater skulle også have muligheden.

Marchdeltagere på Route 302 – Afghanistans Ringvej.

Rute uden for lejrhegnet
Ruten var 21,5 km. lang og gik fra lejren op omkring en lille 2000-meters bjergtop i de omgivende Hindu Kush Bjerge. Der var rig lejlighed til at prøve kræfter med de frosne og snedækkede afghan-ske veje, flodsenge og bjerge. Halvvejs var der etableret rasteplads, hvor der var mulighed for at forsyne sig med varm suppe, frugt, juice eller vand.

Tyske pansersoldater med is i skægget.

March i 26 graders kulde
Starten gik ved 8-tiden for 90 deltagere – hovedparten var tyskere. Den tyske oberst, som er Com-mander for Provincial Reconstruction Team Feyzabad deltog også i marchen. Vejret var barskt den-ne gang – meget koldt – ned til minus 26 grader nogle steder. Marchen startede i bidende kold rim-tåge, som dog blev brændt væk af solen efter et par timer.

Afghansk pige betragter nysgerrigt marchdeltagerne.

21,5 km med alt grejet på
Grundet sikkerhedssituationen i området var det påbudt alle marchdeltagerne at gå iført fragmenta-tionsvest (en vest med kraftige keramikplader, som beskytter overkroppen mod granatsplinter) samt medføre, pistol, hjelm og gevær med 100 skud i magasiner, så der var ingen problemer med at finde minimum 10 kg udstyr, der jævnfør reglerne skulle medføres. Der ene danske MOT-hold (Military Observation Team) var støttehold i på rastepladser m.v., og det andet gennemførte sikkerhedspatrul-je i tilknytning til marchen.

Commander – den tyske oberst – på vej op af bjerget.

Multinationalt fællesskab og enestående landskab
De lokale afghanere betragtede nysgerrigt marchdeltagerne, som bevægede sig hen ad Route 302 – Den Afghanske Ringvej. Alle nød det multinationale fællesskab og havde en rigtig fin formiddag i det frosne storslåede landskab i de snedækkede bjerge omkring Camp Feyzabad.

I målområdet – Camp Odin – tog næstkommanderende og hans hjælpere imod, uddelte håndtryk, diplomer og medaljer.

Multinationalt kammeratskab.

Hurtigste mand – en tysk doktor
Hurtigste mand var en tysk læge fra felthospitalet, som gennemførte marchen i ”fantom-tiden” 2 ti-mer og 41 minutter, hvilket må siges at være rigtigt godt – kulden og det glatte føre taget i betragt-ning. Hovedparten af deltagerne gennemførte marchen på fire-fem timer – altså fint indenfor de seks timer, som er tidskravet.

Marchens hurtigste mand… til venste.

Pansersoldater til fods
Hovedparten af soldaterne i dette tyske kontingent er kampvognssoldater fra det tidligere Østtysk-land, så det med at bevæge sig til fods 21 km med alt grejet på var en ny oplevelse for dem – og så i Afghanistan!

Vabler og ømme muskler er årsag til, at vi i de sidste par dage har kunnet betragte mange besynder-lige gangarter og grimasser her i lejren… og det fortsætter formentligt et par dage endnu!

Dansk sikkerhedspatrulje på marchruten.

Goodwill til DANCON
Arrangementet har givet fin goodwill til DANCON og noget at snakke om på tværs af de forskellige nationer her i Camp Feyzabad. Dette sammen med, at vi bankede tyskerne i EM i herrehåndbold i lørdags og blev europamestre i søndags, har gjort, at det p.t. er rigtigt godt at være dansker blandt 380 tyskere og tre kroatere herude ved ”Verdens Ende”.

Mål i sigte! – Camp Feyzabad ligger to kilometer længere fremme.