[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Hærens Operative Kommando (HOK) har netop gennemført drøftelser i form af Army Staff Talks med UK Headquarters Land Forces. Formålet med Army Staff Talks er at styrke det bilaterale samarbejde mellem Danmark og England.
 
Mødet blev holdt på Kastellet, og der blev drøftet specifikke emner indenfor to arbejdsgrupper. Den ene arbejdsgruppe drøftede øvelsessamarbejde, exchange training samt kursusvirksomhed, og den anden arbejdsgruppe debatterede emner indenfor støtte til operationer og studieudvikling.

Drøftelserne blev gennemført i en god tone og gav et godt udbytte.

Dele af de opnåede resultater vil blandt andet blive fremlagt under HOK uddannelseskonference den 9.-10. december.

 

Klik for større udgave (1024x768 pixel)