Dansk luftværn guider briter

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Peer Søndergaard Larsen, operationsofficer ved Luftværnsmissilafdelingen

Luften dirrer af trykbølger, larmen er så øredøvende at trommehinderne kan sprænge hvert øjeblik. Missilskytten retter Stinger-missilet mod Tornadoerne, som varmer de aldrende jetmotorer op for enden af landingsbanen mindre end 100 meter væk.

Tusindvis af hestekræfter slippes løs, og maskinerne jager af sted gennem varmedisen, som ligger tungt over den grå betonstartbane, intensiteten stiger, larmen stiger! Med et er der stille igen. Skytten følger roligt flyene af typen Tornado medens de forsvinder i horisonten.

I lav højde angriber Britisk Tornado Namest Airbase i Tjekkiet.

Pludseligt brager flyene hen over hovederne på soldaterne i missilgruppen, ikke længere væk end pilotens ansigt nemt kan ses. Indvisningen fra radarsystemet er ikke på plads, så denne gang vandt piloterne. Dette sker ellers ikke tit.

Luftværnsmissilafdelingen fra Danske Division afsluttede i sidste uge en øvelse med 1. United Kingdom Amoured Division i Tjekkiet. Afdelingens opgave var at levere et luftbillede til briterne. Deres hovedkvarter kunne så lede artilleri, fly, helikopter og Unmanned Arial Vehicle, sidstnævnte bedre kendt som ”førerløse spionfly”, mod de mål, som kamptropper havde behov for at bekæmpe. Opgaven ligner meget det, som Luftværnsmissilafdelingen bidrager med til NATO Respons Force 14.

En af Luftværnsmissilgrupperne i stilling på toppen af et flyshelter. Herfra blev der dagligt ”nedkæmpet” et stort antal ”fjendtlige fly”.

Forbinder jord og luft
Flying Rhino (Flyvende Næsehorn) øvelsen er oprindelig en øvelse mellem fly og deres ”øjne” på jorden kaldet Forward Air Controllers. Gennem de seneste år har briterne koblet flere enheder på for at gøre uddannelsesmiljøet så realistisk som muligt og samtidigt udnytte flyene, når de nu er i luften.

- Luftværnsmissilafdelingen har længe haft et behov for at kunne øve luftrumskontrol og målfølgning af fly i luften. Det kunne briterne og tjekkerne levere i overbevisende grad her under Flying Rhino”, siger fungerende afdelingschef major Kurt Nicolaisen.

Det britiske hovedkvarter har længe haft et ønske om at få leveret et luftbillede af det område, hvor de gennemfører deres operationer. Det luftbillede kan Hærens Luftværnssystem levere og tilmed hurtigt flytte radarerne derhen, hvor behovet er. Her var der to systemer, som fulgte NATO standarderne og som ikke tidligere havde været forbundne.

Kommandostationen for Luftværnsmissilafdelingen (under sløringsnettene) var placeret ved siden at det britiske hovedkvarter på Namest Airbase.

Det tog mindre end en time at få et brugbart signal igennem. Under hele øvelsen har de britiske teknikere fintunet deres system, så flere og flere signaler kom igennem. Det er nu muligt for Luftværnsmissilafdelingen at levere et identificeret luftbillede (Recognised Air Picture) til NATO’s Battle Mangement Systemer kaldet ICC og JADOCS.

(ICC: NATO-wide Integrated Command and Control Software for Air Operations.
JADOCS: The Joint Automated Operations Co-operation System.
Se faktaboks, red.).

Oberstløjtnant Walt Allen, som er amerikansk officer i The Permanet Joint Headquaters i England med ansvar for fusionering af informationer mellem computersystemer, siger:

- Denmark has a unique system where your advantage is your interoperability and mobility. This is an asset that we could use.

Øvelsen er både joint og multinational. Der deltager jord- og luftstyrker fra Tjekkiet, Slovakiet, England og Danmark. Fly og helikopter af typen, Tornado, Griben, Albatros, Hind og Hip letter og lander flere gange i timen. Til stor glæde for operatørerne bag fladskærmene i luftværnscentralen. Danmark deltager også med Forward Air Controller fra TACP batteriet i Varde.

I forgrunden er det tjekkiske Hind helikopter og britiske Tornado jagerfly, og i baggrunden kan man svagt ane søgeradaren fra Hærens Luftværnssystem.

Luftværnscentralen er nervecentret i Hærens Luftværnssystem. Her samles data fra radarerne, missilsystemet og sammenholdes med Air Control Ordren, og på et splitsekund afgør luftrumskontrolofficeren om flyet er ven eller fjende – blå eller rød. Farven afgør, om Stinger-skytten får lov til af skyde det ”fjendtlige fly” ud af luften, eller skal lade det allierede Griben jagerfly lande sikkert på landingsbanen. Alle er digitalt forbundne og deler deres oplysninger.

Som et væsentligt biprodukt øvede missilebatteriet bekæmpelse af jetfly og helikopter. Batteriet var indsat til nærforsvar af Namest Airbase sammen med britiske Rapier luftværnsenheder og tjekkiske systemer.

- Det er for fedt at se, hvad piloterne kan med deres fly, og når de trækker mange ”G” (tyngdekraftspåvirkning), skal vi arbejde for at skyde dem ned, men ned kommer de hver gang, siger overkonstabel Tommy Sørensen.

Oversergent Jacob Ferdinansen står på et flyshelter med en af Stinger-grupperne. Herfra kan han skue ud over store dele at terrænet omkring luftbasen.

- Det er tusind gange federe, at der er reelle fly i luften. I Danmark er flyene ofte computergeneret af Hærens Luftværnssystem, så missilgruppen skyder ud i den blå luft. Hernede er luften mættet med fly, som laver den ene fede flyopvisning efter den anden for at undgå at blive skudt ned.”

Luftværnsmissilafdelingen brugte to dage på de tjekkiske og tyske landeveje til at forskyde til og fra øvelsesområdet. En særlig oplevelse var det at blive eskorteret af det tjekkiske militærpoliti og opleve færdselsreglerne sat ud af kraft.

Nok dirrede luften af trykket og lyden fra de kraftfulde jagerfly, men det, der for alvor flyttede noget og gav det helt store brag, var behandlingen af éttaller og nuller mellem Hærens Luftværnssystem og NATO’s Battle Mangement Systemer. Her fik Luftværnsmissilafdelingen på overbevisende måde vist, at Danmark har en kapacitet, som er efterspurgt internationalt, og som vi leverer til det dansk ledede hovedkvarter i NATO’s Response Force 14.

Fakta boks:

ICC er et intergreret Command, Control, Communications and Intelligence/Information (C3I2) miljø, som leverer informationer til støtte for beslutningstagningen og styring i forbindelse med NATO’s luftoperationer. Link: Gå til siden JADOCS er et militær operativ styrings- og ledelsessystem, som integrerer kamppladsens våbensystemer både vertikal og horisontal. JADOCS er amerikansk udviklet og senere overtaget af NATO. Hent pdf dokument her