[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det vi foreløbigt ved er, at en deling - ca. 35 mand - var på patrulje i den Grønne Zone uden for den fremskudte base Armadillo. Dele af delingen kom under beskydning af Taleban med håndvåben, morterer og måske raketdrevne granater.
Patruljen optager straks ildkampen og støttes af både kampvogne, artilleri, morterer og senere kamphelikoptere. Det får Taleban til at trække sig og kampen ophører.
Desværre rammes to soldater under kampen. De evakueres hurtigt med helikopter til Felthospitalet i Camp Bastion, men desværre var den ene afgået ved døden i området som følge af sine kvæstelser.
Kampen foregik cirka 20 km. nordøst for byen Gereshk.

Patruljer gennemføres som en lang række af de øvrige operationer i den såkaldte grønne zone langs Helmand-floden med det formål at holde Taleban væk fra de vigtige by- og landområder, hvor genopbygningen er i gang.
Det er helt afgørende for at sikre en mere stabil og tålelig situation for områdets beboere og de lokale myndigheder i området. 

Den sårede er under behandling på felthospitalet og har talt med sine nærmeste pårørende.
Soldaterne kom fra det mekaniserede infanterikompagni fra den Kongelige Livgarde. Enheden var udrustet med pansrede mandskabsvogne PMV M113 af typen G3.
De pårørende ønsker ikke kontakt med medierne.