Fødder, feltpræst og feltrationer

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Kristian og Daniel, kaptajner, Niels, major og Stefan, Michael og Anders, konstabler

DANCON-marchen på en gammel russiske flyveplads i Afghanistan blev afviklet med solen skinnende fra en skyfri himmel. Kun en svag brise havde lagt sig hen over flyvepladsen, som er et levn fra sovjettiden, hvilket de gamle flyvrag på pladsen vidner om.

Den gamle sovjet-flyveplads var fuld af soldater fra fem nationer.

Chefen i topform – bemærk ”overskuddet” i form af hjelm og den kække vinken.

Alle de deltagende soldater gennemførte marchen, og da det ikke skortede på moralsk opbakning blandt tilskuerne, var det en smal sag for de gående at komme over målstregen med det gode humør i behold. En enkelt dansker klarede sig til en placering i top-10, da patruljens næstkommanderende kom ind på en flot 6. plads blandt de specialstyrkeuddannede patruljefolk fra Kroatien.

De to første i mål var et par glade kroatere.

Hurtigste dansker var den løbende oversergent Jesper.

Marchen var ikke sat op som en konkurrence, men da der blandt de fleste soldater hersker en vis konkurrenceånd, blev der trådt til og ikke givet ved dørene i selv de spædeste forsøg på at overhale den forangående.

I forbindelse med marchen kunne chefen for det danske kontingent uddele medaljer til dem, som have gennemført, hvilket for litauernes vedkommende blev afviklet som en særskilt parade i forbindelse med deres snarlige hjemrotation. Ved denne lejlighed gav den litauiske commander udtryk for sin glæde over dette afbræk i hverdagen, og han håbede inderligt på, at det danske kontingent ville bevare denne tradition i Chaghcharan.

Den litauiske commander får overrakt sin DANCON-medalje.

Det litauiske hold efter medaljeparaden sammen med de danske arrangører.

Besøg af feltpræsten
Endelig fik vi i Chaghcharan besøg af feltpræsten. At have en feltpræst på besøg er andet end gudstjenester og snak om det åndelige. Ude i missionen er præsten nemlig manden eller kvinden, som kommer med nyt hjemmefra, personen vi kan betro os til og mennesket, som giver os ny inspiration til at fortsætte arbejdet ude i missionen.

Vi har netop haft fornøjelsen af en sådan feltpræst i form af Thomas, og der har været mange sjove og inspirerende stunder, hvor vi har glædet os over hans tilstedeværelse. Ikke mindst her 14 dage før vores leave, hvor vi alle – til tider – bliver ramt af lidt rejsefeber.

At have gæster hjemmefra skulle fejres, så herude i Chaghcharan kunne vi traktere præsten med både hotdogs og det helt store sildebord, hvilket ikke kun præsten satte pris på. Efter at have levet af feltrationer i en måned smagte rugbrød og sild nu rigtig godt!

Feltpræst Thomas underholder.

Der blev gået til pølserne med stor iver.

En anderledes patrulje
Det danske MOT-hold (Military Observation Team) har i længere tid været plaget af en række forhold, der har gjort det umuligt for MOT-holdet at komme ud til dets primære distrikter. Heldigvis har det ikke skortet på andre opgaver, som har bidraget med nye oplevelser. Ved siden af de almindelige eskorter rundt i nærområdet, havde MOT-holdet fornøjelsen af at eskortere et hold litauiske arkæologer ud til et område, der er kendt for at have store mængder af spor fra fordums tid.

Bjerget der skulle bestiges, var et lettere skræmmende syn, da patruljen nåede frem.

Vejene bød som vanligt på udfordringer.

MOT-holdet blev dog en lille smule overrasket over, at destinationen var et bjerg, som arkæologerne skulle eskorteres opad – til fods! Tre soldater fra MOT-holdet pakkede derfor førstehjælpsudstyr og forplejninger sammen og påbegyndte opstigningen mod toppen af det 300 meter høje bjerg – hver med 25 kilo på ryggen!

Efter at have nået toppen kunne de tre mand gøre sig et velfortjent hvil og indtage frokosten i imponerende 3000 meters højde.  Det var en noget speciel oplevelse, som MOT-holdet kom hjem med den dag, men det var samtidig interessant at stifte bekendtskab med arbejdsopgaver, som ligger uden for det normale – herunder eskorter, sikring af fly, der lander og letter og andre opgaver i forbindelse med virket som ”hurtig reaktions styrke”.

Feltrationer – festmåltid eller plage?
Vi blev i april ramt af en kedelig omgang dysenteri, hvilket kostede os tre indlæggelser, hvoraf den ene var af alvorlig karakter. Ud over de kedelige hospitalsophold medførte det også, at køkkenet måtte lukke på ubestemt tid. Derfor har vi nu i skrivende stund levet af amerikanske feltrationer gennem de sidste 40 dage, og udsigten til igen at frekventere køkkenet regelmæssigt har lange udsigter. Det gav dog anledning til at bytte feltrationer de enkelte nationer imellem, så mange måltider blev tilberedt af kroatiske feltrationer og lokalindkøbt naanbrød. Ikke nogen dårlig løsning.

Som nævnt i en tidligere artikel, var vi dog så heldige at få transporteret sild, brød og fedt herned, hvilket blev til et storslået måltid med masser af smil og grin til følge. Også en kasse røde pølser fra Steff Houlberg er med stor fornøjelse blevet konsumeret – akkompagneret af store mængder dansk sennep og ketchup.

CIMIC-Niels trak endnu engang i arbejdstøjet
Tirsdag var dagen, hvor CIMIC (civilt-militært samarbejde) endelig kunne donere inventar til gæsterummet i Chaghcharans største moske. Inventaret, som bestod af tæpper, madrasser, hovedpuder og gardiner, havde været lang tid undervejs fra Kabul. Gæsterummet i moskeen anvendes primært til overnattende gæster, der inviteres til møder med Religious affairs Department. På grund af afstandene i Ghor provinsen og vejenes beskaffenhed tager man nemlig ikke bare frem og tilbage den samme dag.

Netop derfor er det er vigtigt for Religious affairs Department, at det kan tilbyde gæster rimelige forhold, når de overnatter. Gæstfrihed er en nemlig stor del af den afghanske kultur. Det var derfor en overordentlig glad og storsmilende chef for Religious affairs Department, der modtog den danske patrulje, som leverede donationen i samarbejde med CIMIC.

Muligheden for støtte til en større renovering af moskeen diskuteres med hjælp fra tolken.

Efter donationen blev der traditionen tro serveret en kop god lokal te, hvilket som regel indebærer en hyggelig og uformel snak. Under teen blev der diskuteret emner lige fra kartofler til verdensfreden. Da nu kartofler var et af emnerne under teen, mente chefen for Religious affairs Department, at det var naturligt med en rundvisning i haven omkring moskeen.

Med høj varme og tørke om sommeren, ekstrem kulde om vinteren og dårlig jord er betingelserne for at dyrke grøntsager noget, der ville give enhver dansk haveentusiast grå hår i hovedet. Afghanerne forsøger ihærdigt med de forhåndenværende midler, men det er populært sagt ”opad bakke”.

Efter turen i haven gik turen til moskeen, som i høj grad trænger til en stor, gennemgående renovering. Dette er desværre et projekt, der overstiger de midler, som CIMIC råder over. Det blev derfor drøftet, i hvilken udstrækning CIMIC eventuelt kunne støtte dele af projektet. Som udgangspunkt bliver også større projekter taget med tilbage til lejren, hvor en mere detaljeret gennemgang og vurdering af projektet så foretages.

Efter rundvisningen var det tid til farvel og tak for denne gang. Derefter gik turen hjem til lejren med en følelse i maven af, at vi havde gjort en lille forskel. En af den slags følelser, man ikke kan få nok af.