Første patrulje i Green Zone

Af Jasper Vilgaard, presseofficer

Efter en kort nat står delingen klar. De har prøvet at patruljere mange gange før, men denne gang er det noget andet. Lige uden for porten ligger Green Zone. Det er det område, de fleste indtil nu kun har læst og hørt om, men som de alle ved er der, de skal løse mange opgaver de næste måneder.
 


Patruljen langs en af de marker, der snart vil stå i fuldt flor.

I dag følger en delingsfører og andre fra hold 4 med patruljen. Formålet er at give soldaterne indblik i området og vise dem, hvor de har kæmpet deres slag samt hvilke forhold og tiltag, man kan gøre sig før, under og efter patruljen.

Ikke som i Danmark
Kort efter at være gået ud af den beskyttende Hesco-mur er vi i én forstand ude af ørkenen og i Green Zone, der præges af marker og små vandløb. Området er meget anderledes end det, man kender hjemmefra. Her er det ikke muligt at sprede sig ud på en stor bred vifte, men markerne, buskene og vandet tvinger soldaterne ind på en snorlige række. Det i sig selv er en vigtig lektion, da det kræver en anden tankerække end den vante.

Resultatet af en bombning ses tydeligt. Lige udenfor billedet står murene fra et compound stadig intakt.

Markerne, vi går ved, er helt udtørret og intet vokser på dem lige nu. Hist og pist beviser små skud i jorden, at der er grønt på vej. Det er majsmarker, og snart vil de golde marker være erstattet af to meter høje majsplanter. Med så høje planter er det svært at se frem for sig, så hold 4-deltagerne forklarer, hvad man skal lægge mærke til på sin vej – og hvor man skal være særligt opmærksom.

Skydeskår fra kampe for et par måneder siden udpeges. Der er overalt beviser på de kampe, der har stået, og hullet efter en bombe viser, hvor store slagene har været. Ved siden af hullet står murene fra en nabobygning stædigt intakt.

Et bevis på, at kampene er rykket længere nordpå er, at skydeskårene er blevet lappet behørigt, og de lokale er begyndt at flytte tilbage i området.

Der gives hånd til børnene langs ruten.

Smil fra de lokale
Fra starten af patruljen har de lokale fulgt med fra vejkanten. Der bliver kigget nysgerrigt på de svedende soldater, der træder gennem støvet. Der er smil fra alle, og børnene forsøger at give hånd til så mange soldater som muligt.

Her er roligt, og de mindstes smil og tilstedeværelse er en skrigende kontrast til de erfaringer, der bliver delt ud af. Man er ved at bygge op igen og ser frem til en mere rolig tid i skyggen af Sandford – en rolig tid, som dagens patrulje afspejler ganske fint. Denne dag er de eneste umiddelbare forhindringer varmen og de meget små træbroer, som de tungtlastede soldater skal krydse.

De yngste lokale afghanere viser gerne, hvordan man nemmest kommer over en træbjælke på tværs af åen. De nærmest løber med hinanden på skuldrende over den vakkelvorne stamme, mens soldaterne med en mere forsigtig fremgangsmåde vakler over – en ting er sikkert, man vil ikke være den første til at ryge i vandet foran kolleger og afghanere.

Tilbage bag Sandfords mure deles dagens erfaringer, og der tænkes meget på, hvordan man kan minimere det, man slæber på. I dag var temperaturen kun godt 20-25 grader i solen. Det vil blive varmere, og patruljerne skal kunne klare det hele.