Fra toppede brosten til støvhelvede

Af kaptajn Jasper Vilgaard, presseofficer

Der er vitterlig skærende kontrast mellem billedet af soldaterne, der passer på regenten i Danmark og de soldater, der går patruljer og kæmper i Green Zone. Tænk bare på Livgarden i stiveste ”rød galla” på Dronningens fødselsdag og deres kammerater, der indgår i reelle kamphandlinger i Green Zone. Kontrasten er til at få øje på. Men sådan er virkeligheden også.

Livgarden på vej i Green Zone fra Armadilo.

For soldaterne i Helmand er det dog ikke svært at forestille sig længere. Erfaringer har lært dem, at de kan begå sig i begge miljøer.

I Sandford pryder husarernes trompet de støvede compoundvægge.

For det er de samme soldater. Vagtkompagniet, som danskerne kunne se i tv i forbindelse med dronningens nytårstale, er det samme, som med deres chef Kenneth i spidsen rejste til Helmand blot en måned efter, at nytårsraketterne var brændt ud.

Langt fra de hjemlige toppede brosten og nærmest i et støvhelvede bor og kæmper de for et bedre Afghanistan. Men tro ikke, at hverken slotsplads eller ridehus er glemt hos gardere og gardehusarer.

I de små lukafer hænger tydelige beviser på soldaternes tilhørsforhold: Et billede af husarer på hesteryg i Bastion, trompeterens trompet, der pryder en væg i Sandford eller livgardens vagtremse skrevet på en Hescovæg.

Så næste gang en standupper eller andre i Helmand bemærker forskellen mellem tin- og rigtige soldater, så er det fordi, der er forskel på livet og arbejdet i Danmark og Afghanistan – men soldaterne er de samme.