Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Når en amerikansk Apache-helikopter lander i lejren Price lige ved Green Zone i Helmand, løber fire eller fem mand frem for at tanke nyt brændstof på. Når en hollandsk eller britisk helikopter af samme type lander samme sted, er der kun to ældre mænd, der går ud tanker. Det er sergenterne Egon og Bent, der kan minde om de gamle danske filmfigurer Fyrtårnet og Bivognen.
54-årige Egon og 49-årige Bent er gamle rotter indenfor flytankning, og de to laver det samme, som amerikanerne sætter fem-seks mand til. Fotos: Hans Jørgen Hansen.
De to på henholdsvis 54 og 49 år og til daglig tjenestegørende i Skrydstrup og Karup er udstationeret i forbindelse med, at det danske flyvevåben har en række overvågningshelikoptere i området.
- Næh, vi gør ikke andet end amerikanerne. Vi har bare i det danske flyvevåben andre forskrifter end amerikanerne. Og der er faktisk ikke brug for mere end to til en tankning, ja måske tre, hvis de stiller helikopteren på en uheldig måde, men så har vi jo heldigvis også britiske John, vi kan trække på, siger Bent, efter de har været i gang med at tanke to Seahawks fra den britiske flåde.
Han og Egon tanker alle typer helikoptere fra de fleste lande, men de amerikanske må de ikke røre. Amerikanerne har deres egne seks mænd ved tankanlægget.
Selv om den dansk-britiske del af tankpersonalet kun er halv så mange som amerikanerne, afviser Egon og Bent, at de sløser mere med sikkerheden.
- Selvfølgelig gør vi ikke det. Vi følger de danske forskrifter, og jeg er sikker på, at man i Danmark ikke vil gå på kompromis med sikkerhed, siger Egon, og tilføjer:
- Vi har jo nok også den fordel, at vi er et par gamle rotter, som har prøvet lidt af hver, og vi har jo livserfaring, så vi tænker os om, siger Egon, der selv har været flytanker i 21 år. Kollega Bent har kun tanket i 12 år.
Til forskel fra derhjemme bliver helikopterne i Price tanket med rotoren i gang. Det betyder, at der kun går et par minutter inden flyet er i luften igen.
Selv om de følger danske forskrifter, er der alligevel en væsentlig forskel, fortæller Bent:
- Derhjemme tanker vi kun med rotoren stoppet. Hernede er det altid med rotoren kørende. Hvis rotoren stopper, går der op til tre kvarter, inden den kan starte op igen. Her hos os tager tankningen kun et par minutter, siger Bent.
De to er på vagt døgnet rundt. De bevæger sig ingen steder uden den radio, helikopterpiloterne kan kalde op på, når de har brug for mere brændstof.
- Piloterne på operationelle helikoptere er rigtigt glade for os. Når de er på opgaver i Green Zone er det meget hurtigere at tanke hos os. De sparer 20 minutters flyvetid ved at tanke her i stedet for ude i Camp Bastion. De 20 minutter kan måske betyde forskellen mellem liv og død, mener Bent.
Han og kollegaen er udstationeret sammen med det danske helikopterdetachement i Afghanistan. Det er en mission, der slutter i november.
- Briterne, som ejer det her anlæg i Price, har snakket om, at de vil nedlægge tanken her, når vi rejser hjem. De mener, de kan få mere ud af ressourcerne af at samle tankningen i Bastion. Men det må da være muligt at finde andre gamle tankere, som kan og vil passe tanken herude, siger Bent inden han og ”Fyrtårnet” skal ud i solen til næste tankning.
Når Bent tanker helikoptere hjemme i Karup, har han lidt andre forhold end her i Price, hvor brændstoffet bliver pumpet fra beholderen ud i flyet med en ældre dieseldrevet pumpe, der i øvrigt skal startes med et håndsving.