Hjemmeværnet fra København på vagt i Helmand

Havde det ikke lige været for farven, så kunne landskabet faktisk minde lidt om den endeløse hede ovre i Oksbøl øvelsesterræn i Vestjylland, synes københavneren Troels M, mens han står på vagt i en ensom kontrolpost.

Men det er hverken København eller Vestjylland. Det er Helmand i Afghanistan, og Troels sidder og kikker ud over den grå-gule ørken, hvor hvide Toyota Corollaer og lastbiler i det fjerne jævnligt hvirvler enorme mængder af støv op.

Hjemmeværnsmanden Troels M. sidder på sin første vagt i kontrolposten i den afghanske ørken. Hvis det ikke var for farven, kunne landskabet minde om den vestjyske hede, mener den københavnske hjemmeværnsmand.

Troels er på sin første vagt i kontrolposten ved indkørslen til militærlejren Price, hvor store dele af den danske bataljon i Helmand hører til. Det er en ny opgave for ham.

- Jeg er uddannet skolelærer, men det er flere år siden, jeg opgav det fag. Senest har jeg været ansat i TDC, og det job håber jeg da, jeg kan komme tilbage til, når jeg er færdig med at sidde vagt her engang i januar, siger Troels M.

Han er en af de 29 hjemmeværnsfolk, der som de første siden værnets oprettelse som enhed er blevet sendt på opgaver i udlandet. I andre internationale missioner har det været udsendt hjemmeværnsfolk som enkeltpersoner til specialopgaver.

Siden søndag har de haft opgaven med at bevogte Price-lejren. Det sker for at frigive ressourcer hos de fastansatte soldater til at udføre opgaver i Green Zone.

Hjemmeværnsfolkene har fået bevogtningsopgaven indtil januar i den periode, hvor de øvrige enheder i bataljonen på skift skal hjem på ferie.

Hjemmeværnsdelingen, der nu bevogter Price, består mest af hjemmeværnsfolk fra København og Nordsjælland, men der er også en enkelt bornholmer med, fortæller delingsføreren, premiereløjtnant Troels.

Troels er til daglig beskæftiget med skatterådgivning hjemme i København. De kommende to måneder er han delingsfører for de 29 frivillige hjemmeværnsfolk, der holder vagt ved den danske lejr i Helmand.

Det var vores kompagni, der blev spurgt, om vi kunne og ville stille med en deling til den her opgave. En del kunne ikke eller ville ikke, men vi fik faktisk 24 tilsagn fra de cirka 80 i vores eget kompagni. Vi var blevet bedt om at stille med 27 til 31 mand. Vi spurgte så i nabokompagnier, og nu er vi klar med 29 mænd og kvinder, fortæller delingsføreren, der er uddannet cand. polit. og hjemme blandt andet beskæftiger sig med skatterådgivning.

Det var 1. juni, at kompagniet blev spurgt, og siden har folkene været i gang med forberedelserne. Faktisk har der været 34 på holdet, men fem er faldet fra, blandt andet fordi kravene har været meget store.

- I august og september har vi været på øvelse hver weekend, og to aftener hver uge har vi været samlet til fysisk træning. I oktober har vi trænet på fuld tid. Og fuld tid her betyder døgnet rundt, siger delingsføreren.

Instruktørerne til træningen har alle været folk, som har været i Helmand i foråret i år, så træningen har været meget målrettet og meget opdateret.

- Vi er i sådan en træningstilstand, at der ikke er tvivl om, at vi kan udføre vagtopgaven til punkt og prikke. Men vi har lært så meget ekstra, at der sikkert ikke ville være problemer med at sende os med ned i Green Zone. Vi har været igennem de samme ting som de professionelle soldater, vi har bare ikke den samme erfaring. Men skulle det komme dertil, så kan vi også, siger Troels.

Hans folk er heller ikke spor bange for, om de kan løfte opgaven, fortæller 30-årige sergent Thomas, der har fået til opgave at styre tropperne fra vagtteltet midt i lejren.

- Jeg har fået en opgave, der indeholder en del kontorarbejde. Det er godt nok lidt anderledes end mit normale arbejde som klejnsmed, men jeg har altså også gennem mange år i hjemmeværnet lært nogle ting, jeg kan bruge her. Og her kan jeg komme til at gøre noget, der virkelig betyder noget. Da jeg fik tilbuddet om at komme med, tænkte jeg mest på mig selv og de oplevelser og erfaringer, jeg kan få. Siden er jeg kommet til at tænke meget på, at jeg kan være med til at frigive nogle ressourcer til at udføre den vigtige opgave, vi som nation har påtaget os hernede. Det er jeg lidt stolt af, at jeg kan være med til, siger Thomas.

Thomas så det som sin store chance, da hans hjemmeværnskompagni blev spurgt, om det ville sende folk til Afghanistan, Siden er han kommet til at tænke mere på, hvor vigtig opgaven er for Danmark og forsvaret af Danmark.