[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Den dræbte konstabel Morten Krogh Jensen fra Den Kongelige Livgarde kommer til Roskilde Lufthavn søndag den 2. marts kl. 11.

Der vil derefter være en mindehøjtidelighed, som vil blive overværet af de pårørende samt de nærmeste venner og kolleger.

Mindehøjtideligheden forestås af chefen for Den Kongelige Livgarde, oberst, Kammerherre Lasse Harkjær, og feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen.

Der vil være et æreskommando, et fanekommando samt Den Kongelige Livgardes Musikkorps.

Forsvarsminister Søren Gade deltager i ceremonien sammen med chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou.

Konstabel Morten Krogh Jensen begraves fra Oppe Sundby Kirke onsdag den 5. marts kl. 11.

Til redaktionen
Pressen inviteres til at fotografere flyets ankomst, og at kisten bæres ind i det modtageområde, hvor mindehøjtideligheden finder sted. Pressen vil således ikke kunne overvære selve mindehøjtideligheden.

Der vil ikke være mulighed for at kontakte og tale med de pårørende.

Mødested og –tid: Roskilde Lufthavn senest kl. 10.30. Eventuelle sendevogne dog kl. 10.
Kontaktmulighed: HOK’s presseofficer major Kim Grünberger på telefon 70 22 19 99. Kontaktperson søndag i Roskilde Lufthavn: Kaptajn Kim Vibe Michelsen, tlf. 21 96 85 47.