[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, der er formand for Hærens Regimenters Hjælpefond, uddelte 12. december diplomer og pengebeløb til 11 soldater. Legaterne gives i år til soldater, der har udvist en uselvisk og tapper optræden, og også til soldater som en påskønnelse og opmuntring i en hverdag der er præget af de mén, som de har pådraget sig i international tjeneste. Legaterne varierede i år fra 5.000 kr. og op til 22.000 kr.



Generalmajor Poul Kiærskou overrakte diplomerne til hver enkelt modtager. Her er det oversergent Jakob Lundegaard Asferg, der får sit diplom, et håndtryk og en tak for indsatsen. Foto: Heri Hammer Niclasen, HOK

Legaterne blev overrakt ved en sammenkomst i Hærens Operative Kommando i Karup, og til stede var ud over legatmodtagerne også deres nærmeste pårørende.



Klik her større udgave af billede

Legatmodtagerne sammen med generalmajor Poul Kiærskou i midten. Oversergent Jakob Lundegaard Asferg, sergent Anders Brath Urban, sergent André Rønholt Persson, overkonstabel af 1. grad Jens Winther, overkonstabel Niels Kristian Brinth Nielsen og flyveroverkonstabel Henrik Jürgensen,  sergent Morten Mathiasen og overkonstabel af 1. grad Benjamin Gudmann Kragsskjold.

Seniorsergent Kate Pedersen kunne ikke være til stede, og fik sit legat overrakt af chefen for Hærens Sergentskole Sønderborg, hvor hun gør tjeneste. Konstabel Danni Bülow Jørgensen var sygemeldt. Foto: Heri Hammer Niclasen, HOK

Alle legatmodtagerne – også de tilskadekomne – er helt eller delvist i tjeneste ved deres regimenter.