[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det nuværende danske kontingent i Feyzabad i det nordlige Afghanistan, PRT FEY hold 7 (Provincial Reconstruction Team) bliver det sidste efter beslutningen om at hjemtage bidraget, når det nuværende holds periode udløber til august.



Generalmajor Poul Kiærskou benyttede sit besøg ved PRT FEY til at uddele medaljer til hver enkelt dansk soldat.

Derfor var det også sidste gang, der blev holdt medaljeparade ved PRT FEY for så vidt angår danske enheder. Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, benyttede lejligheden under sit besøg ved PRT til at overrække medaljer til hver enkelt soldat.



Samarbejdet mellem den tyske værtsenhed og det danske team har været forbilledligt, og helt naturligt stillede tyskerne et kommando ved den danske medaljeoverrækkelse.

Paraden havde tyske deltagelse for herigennem at demonstrere det forbilledlige samarbejde, der er mellem de to nationer, hvilket chef HOK også fremhævede i sin tale ved paraden.



CH HOK fremhævede i sin tale det gode samarbejde mellem danskerne og tyskerne.

Efter talen og medaljeoverrækkelsen blev de to landes nationalmelodier afspillet.

Til stede ved paraden var også chefen for Forsvarets Personeltjeneste, generalmajor Jens Frandsen og chefen for Danske Division, generalmajor Niels Bundsgaard.

Foto: Reception:
Efter medaljeparaden var der fælles reception for deltagere af alle grader i Feyzabad.

I forlængelse af paraden var det danske kontingent vært ved en reception med deltagelse af personel på alle niveauer fra det tyske kontingent.