[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Viggo K. Veje, seniorsergent, fungerende forsyningsbefalingsmand.

Køretøjskendskab

Danske køretøjer doneres til det lokale politi
Kørsel i det bjergrige terræn i Badakhshan-provinsen stiller store krav til materiel og kørefærdigheder. Køretøjerne fra de første danske hold er således allerede udskiftet med nogle nye og bedre køretøjer. Der er dog stadig mange gode kilometer tilbage i de udtjente køretøjer, derfor har man besluttet, at de skal doneres til det lokale politi.

Køreøvelser i improviseret køregård.

Ti mand i en bil
Det er dog nødvendigt at omskole politibetjentene til køretøjerne således, at de kan køre bilerne, når overdragelsen har fundet sted. Den omskoling var vi alle lidt spændt på. Vi havde fået oplyst, at betjentene alle var erfarne kørere, men da vi hentede de udvalgte i vagten, blev vi mindet om, hvorfor det lokale politi var interesseret i vore gamle køretøjer. Politibetjentene ankom i en Ford Ranger med otte mand i førerhuset og to på det lille lad, ti mand i alt.

Bakkeøvelser

Mænd og mekanik
Da vi havde hilst pænt på hinanden, gik vi i gang. Det var let at fornemme, at de afghanske politibetjente havde glædet sig til denne dag – der er ikke meget forskel på danske og afghanske mænd når, det handler om mekanik.

Efter fem – ti minutters kådhed faldt der så meget ro over ”eleverne ”, at gennemgangen af motorrummet kunne gennemføres, derefter skulle eleverne ind i bilerne for at få noget at vide om instrumenter, gear og startprocedure. Under denne gennemgang blev tolken henkastet spurgt om alle betjentene havde kørekort, det mente han ikke, hvilket senere blev bekræftet under vores kørsel – der nok var et par stykker, der skulle have haft lidt flere køretimer.

Instruktion i brug af bilens værktøj

”MERCEDES – Number one”!
Kørslen startede i en lille improviseret køregård, og det viste sig hurtigt at være et godt valg, for her kom ”drengene” op i mændene igen. Da de pædagogiske evner ikke rigtig virkede, måtte der tyes til trusler – ”kører I ræs, kommer i ikke til at køre mere i dag” – det hjalp.

Uddannelsen blev afsluttet med optælling af værktøjet. Så var det vores tur til at få gennemgået deres køretøj. Det var en Ford Ranger - Vi fornemmede på deres smil og ivrighed, at de var stolte og glade for Ford’en, men den fik kun en tommelfinger, hvorimod vores Mercedes GD fik to. ”MERCEDES – number one”

Afslutningen på en sjov og positiv dag var det obligatoriske gruppebillede, som vi kan hænge op på vore kontorer, når vi kommer hjem, som minde om denne specielle dag. 

Stolte afghanske betjente efter omskolingen