Møde mellem danske og afghanske kvinder

Af Lotte Schandorff, Pia Stilling og Mette Fauerskov

En duft af krydderier og dejlig mad spreder sig i teltet, og vi drømmer os næsten væk til et rigtigt afghansk køkken – ikke et telt i en lejr. Der er alt hvad hjertet kan begær., og tydeligvis er hele formiddagen blevet brugt på at forberede maden i kvindecentret i Gereshk. Da vi alle sætter os til bords i teltet i Price, rammer smagen vores smagsløg som en eksplosion… karry, safran, surt, sødt og det hele tilberedt til os med kærlig hånd

Vi sidder og spiser.

Tre danske kvinder i FOB Price (Forward Operating Base), er af områdets to fremtrædende damer inviteret med til Shura (møde). Desværre gør sikkerhedssituationen i Gereshk, at det ikke kan lade sig gøre for danske soldater at deltage i den indre by. Derfor foregår dagens ”internationale” Shura i Price. Trods det, at stedet er Price, så var vi, de danske kvinder, stadig at betragte som gæster, og når en Shura bliver holdt mellem 11 og 14 betyder det her, at man serverer mad. Derfor ankommer kvinderne med store fade, gryder, potter og pander og store mængder af lækre specialiteter.

Løber stor risiko
Værterne er Fatima og Gulalai. To af de kvinder som løber den store risiko åbent at kæmpe for kvindernes plads i samfundet. Skoleleder Fatima og Gulalai, leder af kvindecentret i Gereshk, er begge hovedkræfterne bag nogle af de kvindeshuraer som bliver holdt både i Lashkar Gah og Gereshk.

En Shura betyder en sammenkomst, og de bliver typisk holdt en-to gange om måneden. Så mødes kvinderne og taler med hinanden, underviser hinanden, laver mad sammen og syer forskellige ting, som de sælger på markeder og i nogle enkelte små butikker. Selskabet i dag består af fem afghanske kvinder, Gulalai`s datter på 11 år, vi tre danske kvinder fra lejren og de nødvendige tolke.

Gulalai og to andre kvinder tilbereder mad på gulvet.

Vi havde to tolke med til at hjælpe os, så under middagen blev der talt en masse, og sikkerhed, sundhed, skoler og kvinders fremtid var de helt store emner. Heldigvis er der kvinder som Fatima og Gulalai, som ønsker at skabe et mere frit samfund for kvinderne i Afghanistan, og som også ønsker, at kvinderne skal ud af husene og ud på arbejdsmarkedet.

Kvinderne havde helt klart en selvstændig mening om tilstanden hernede, og de var alle enige om, at situationen i Gereshk er blevet bedre det sidste par år, især efter at ISAF-styrker er blevet en del af hverdagsbilledet. Det kan mærkes, når ISAF sætter nogle projekter i gang for dem såsom genopbygning og renovering af skolerne, så fremtiden for børnene er sikret.

Som Gulalai`s datter på 11 år sagde:
- Det er vigtigt for mig at gå i skole og læse på mine ting derhjemme, da børn som mig er vores lands fremtid.
 
Da emnet landede på sikkerheden og fremtiden i Afghanistan, var alle kvinderne enige om, at en god regering, man kan stole på, er vejen frem for Afghanistan.
 
Efter tre timers hyggeligt samvær var det tid til at bryde op og sige farvel og på gensyn til hinanden.

Da frokosten og Shuraen er ved at være slut, kommer en af kvinderne hen til os, trykker vores hænder og takker: Tak fordi I er hernede i Afghanistan, tak fordi I hjælper os, og tak fordi I skaber sikkerhed for os. Det er både jeg og min familie taknemmelige for.

Kæmpe oplevelse
Med de store ord sluttede denne første kvinde-Shura på tværs af landegrænser og kultur, og alle er i den grad blevet en kæmpe oplevelse rigere. Det har været en stor ære for os at møde kvinderne på den måde, og vi har fået et lille indblik i kvindernes hverdag. Nu håber vi, at samarbejdet vil fortsætte, og at vi kan være med til at hjælpe kvinderne i Afghanistan i fremtiden.

For som afghanerne selv siger:
”Hvis vi får kvinderne ud af husene og ud på arbejdsmarkedet, får vi skabt en bedre kontrast og et bedre Afghanistan, og det at se kvindelige soldater på lige fod med de mandlige er et stort forbillede og skaber et håb for kvinder i andre lande”.
 
- En Shura som denne udgør et lille skridt på den lange vej, men det er en god måde at få kontakt til den halvdel af befolkningen, som vi netop ikke får kontakt med ved besøg i byen – nemlig kvinderne, siger Kai fra CIMIC (civilt-militært samarbejde).