Nogle begivenhedsrige uger

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Kristian, kaptajn

Efter nogle lange dage i lejren var vejret og de øvrige omstændigheder endelig til en patrulje i felten med MOT-holdet (Military Observation Team). Vi skulle på patrulje med en af de kroatiske patruljer, og humøret var højt, da vi tidligt om morgen rullede ud af hovedporten. Nu skulle vi endelig ud at opdage det store og fremmede land – og ikke mindst være med til at gøre en forskel.

Efter en lille times kørsel blev vi ramt af det første uheld. Et af de kroatiske køretøjer brød sammen, og vi måtte vente et par timer, inden vi igen kunne køre videre. Den efterfølgende del af turen bød på betagende landskaber og nysgerrige lokale. Et par forceringer af vandstrømme blev det også til, og for ikke at risikere at miste ellers skade vores køretøjer måtte patruljen trække i de store vaders for at måle vanddybden. Her var kroaterne en god støtte.

En mand sendes i vandet for at måle dybden, inden vi tager køretøjerne med over floden.

Der sikres i forbindelse med vandpassage.

Tidligt på eftermiddagen blev patruljen atter ramt af en række uheld, da nogle af de kroatiske køretøjer truede med at glide af vejen og ned ad bjerget. Det blev derfor besluttet at vende om og returnere til lejren, da patruljen var mange timer bagud i forhold til planen, og dagslyset var ved at forsvinde. Her gik det desværre galt for tredje gang – og denne gang for danskerne. Under et forsøg på at vende en af de danske lastbiler på den smalle vej væltede den ned ad bjerget – med chaufføren siddende inden i!

Der kæmpes for at få køreren ud af UNIMOG'en.

Blot et splitsekund efter at lastbilen havde sluppet taget i den lille bjergvej, stormede både danske og kroatiske soldater af sted efter lastbilen, alt imens den stadig rullede rundt omkring sin egen akse på vej ned mod bunden af kløften. Næsten allerede før lastbilen var landet i bunden af kløften, var den omringet af soldater, som halvt inde og halvt ude af bilen forsøgte at stabilisere den medtagne kører.

Efter ganske kort tid var køreren stabiliseret og lagt på spine board (flad plade til immobilisering af patienten, red.), og han blev derefter ved fælles hjælp løftet op på vejen. Her modtog han yderligere førstehjælp af sine kammerater – præcis som alle havde lært det i forbindelse med den missionsorienterede uddannelse hjemme i Danmark.

Evakueringen af den medtagede kører trak ud, da den ventede helikopter, alligevel ikke var kommet i luften. Patruljen stod nu langt hjemmefra med en medtaget kører, mens solen var på vej ned og mørket på vej op. Køreren blev derfor lagt ind på tværs i en af kroaternes store, amerikanske HUMWEE-køretøjer og kørt tilbage mod lejren. Halvvejs tilbage mod lejren blev vi mødt af ambulance, sygeplejerske og sikringskøretøjer, der fik os alle sikkert tilbage til lejren. For en god ordens skyld skal det nævnes, at køreren og resten af patruljen slap med forskrækkelsen og nogle knubs.

Nytårsfestligheder i Chaghcharan by
I forbindelse med fejringen af det nye år var Chaghcharan by fuld af festligheder. Der blev blandt andet holdt ” Day of Education”, der, som navnet antyder, handlede om uddannelse af børn i Afghanistan. Derfor var CIMIC-Niels (civilt-militært samarbejde) også på pletten for at vise støtte ved at donere et større beløb til pigeskolen, der skal bruges til indkøb af nye stole og borde.

Niels donerer borde og stole på vegne af PRT'et.

CIMIC-strategien ved sådanne donationer er, at borde og stole ikke bliver købt og betalt af PRT’et (Provincial Reconstruction Team). Derimod står PRT’et udelukkende for betalingen, og indkøbet må de lokale selv stå for. Derved tvinges den afghanske lokaladministration til selv at tage stilling til forhold vedrørende kvalitet og kvantitet, valg af producent og levering samt brug og vedligeholdelse. På denne måde bliver donationer ikke blot gaver, men får også et uddannelsesmæssigt perspektiv.

Pigeskolen i Chaghcharan.

Besøg fra Regional Command West
I forbindelse med Litauens nationaldag den 11. marts havde lejren besøg af chefen for Regional Command West, som Ghowr-provinsen hører under. Den italienske generalmajor fik i den forbindelse lejlighed til at inspicere sine tropper og stille opklarende spørgsmål. Efter en hel dag med sikkerheds- og operationsbriefinger kunne vi igen vinke farvel til generalen, der gav udtryk for, at besøget havde været turen værd.

Generalen deler medaljer ud sammen med Commander.

Ny patrulje til MOT-holdet
Efter at sårene fra den første patrulje var blevet slikket, var MOT-holdet endnu engang klar til at drage ud i Ghowr-prvinsen. Turen gik denne gang mod vest og distrikterne Do Leyneh og Shahrak. De to distrikter er ikke MOT-holdets primære distrikter, så det danske MOT-hold var primært med som sikring for kroaterne. MOT-holdet fik dog masser af oplevelser samt mulighed for at tale med de lokale myndigheder ude i distrikterne.

Forfatteren sammen med den kroatiske CIMIC-officer på politistationen i SHAHRAK.

Patruljen var også den første, hvor MOT-holdet fik mulighed for at overnatte uden for lejren, hvilket har været noget af en mangelvare for MOT-holdet. Denne gang lykkedes det dog at lave en patruljebase sammen med kroaterne i guds frie og barske natur, og patruljen fik mulighed for at studere den afghanske stjernehimmel, der er noget helt for sig.

Patruljebase i det fri.

Hold 7 på besøg
Efter en veloverstået patrulje, fik hold 6 besøg af staben fra det kommende hold 7, der til august skal overtage vores opgaver i Chaghcharan. Besøget havde til formål at klarlægge hvilke opgaver og dermed hvilken uddannelse, der skal lægges vægt på hjemme i Danmark. Hold 7 fik i den forbindelse set terrænet omkring lejren, og en tur på skydebanen var der også tid til. Som bonus – til stor glæde for hold 6 – havde hold 7 medbragt rigelige mængder af rugbrød og sild, der rigtig skal nydes, når hjemveen bliver allerstørst.