[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Per K. Kristophersen, major, næstkommanderende ved 3. Ingeniørbataljon

For tredje gang på blot to år er en del af 3. Ingeniørbataljons styrke på vej hjem fra Afghanistan efter vel udført arbejde. Denne gang efterlader holdet sig en KFUM, et smøretelt indrettet som værksted, en infirmerilignende facilitet, hvor det også er muligt at behandle traumepatienter samt beskyttelsesrum.

Alt dette er resultatet af ønsker, som tidligere hold på stedet har defineret, og som tog sin begyndel-se allerførst i 2008. Efter indledende møder og planlægning stod det klart, at afsendelse fra Århus havn skulle ske først i marts, og det lykkedes rent faktisk at få det meste af grejet klar, så kun enkel-te dele måtte eftersendes med fly.

Efter nogle hektiske uger havde holdet, der var udtaget til opgaven, tid til at puste lidt ud, før et mere intensivt uddannelsesforløb startede med infanteritaktik (every soldier is a riffle man), forhold over for miner og improviserede sprængladninger, førstehjælp og skydning. Ingeniørholdet havde på forhånd fået kravene til certificering, så det var rart at kunne arbejde målrettet hen mod at kunne bestå første gang i Helmand.

Husk det hele hjemmefra
Forkommandoet forlod Skive 16. april med kursen sat mod København. Da vi kørte over Fyn, rin-gede chefen for 3. Ingeniørbataljon og varslede om en ekstra opgave. En enhed fra den danske ba-taljon skulle flyttes, fra Camp Viking, som ligger i Camp Bastion, til Forward Operating Base (FOB) Price. Dette er ikke nyt for 3. Ingeniørbataljon. At opgaverne kan skifte under selve udsen-delsen er bare en udfordring mere. Nogle gange er det muligt, fordi bataljonen altid medbringer lidt ekstra materiel, andre gange må vi melde pas, fordi materiellet simpelthen ikke findes i området.

Med en transporttid på syv-ni uger er det nødvendigt, at opgaverne er afklaret hjemmefra, så mate-riellet medbringes. Det er muligt at skaffe materiel lokalt, men ikke altid det vi lige mangler og ofte til en anden kvalitet end den, vi kender hjemmefra. Til gengæld er det lokalkøbte ikke nødvendigvis billigere, tværtimod. Der er ikke så mange byggemarkeder i Helmand ørkenen, så de lokale, som også har store transportomkostninger, ved godt, hvad de skal tage for deres stumper.

Forkommandoet landede i Camp Viking to dage efter. Da det var erfarne folk, der var med i for-kommandoet, var det ikke nødvendigt at give mange ordrer. De efterladte FAB (beboelsescontaine-re) og containere fra bataljonens opgaver i efteråret 2007, blev pakket ud, der blev gjort rent, solsejl blev sat op og kaffemaskinen blev sat i gang.

Den første uge gik med at få tingene på plads, vedligeholde maskiner og andre køretøjer. Delingsfø-reren og forsyningshjælper ankom ugen efter, og da var vi klar til at modtage materiellet og resten af personellet fra Danmark. Det er altid spændende, om materiellet kommer som planlagt, og om alt er til stede. Materiellet kom som planlagt uden mangler. Det er fantastisk, når man tænker på den rejse, det har været på. Desværre fik bataljonen sig en ubehagelig overraskelse, da de kombinerede bade- og toilet-FAB´er blev lukket op.

Infrastrukturen op igennem Pakistan og igennem Afghanistan er ikke den bedste. Sammenholdt med at bade- og toilet-FAB´er ikke er robust nok lavet, gjorde, at de var smadret. Tømreren og smeden brugte to dage på hver, så var de klar igen. De tryllede virkelig og resultatet blev rigtig godt.

3. Ingeniørbataljon havde nu seks mand i Camp Viking, og der var stadig en uge til resten kom. Derfor startede holdet med at rejse smøreteltet, som er et IPS-telt indrettet som værksted. Det gik der et par dage med, og de første mærkede solen på deres nordiske kroppe. Humøret var højt og der blev arbejdet godt.

Den 2. maj om aftenen ankom resten af holdet og dagen efter blev opførelsen af KFUM sat i gang. Elektrikeren og smeden arbejdede i smøreteltet, resten gik i gang med KFUM. KFUM er indrettet med et fire-FAB rum med HTH-køkken, to FAB rum TV-stue, en beboelses-FAB samt seks toiletter og vandtank. Faciliteten er på ca. 111 m2 inkl. toiletter. KFUM stod færdig 12. maj aften som planlagt, og det blev overdraget til kommandanten i hovedkvarteret.

En ganske pæn facilitet hvor soldater, der kommer til Camp Viking, kan få et pusterum.

Nye folk falder godt ind
Holdet er en blanding af gamle og nye folk. De gamle har erfaring fra adskillige byggehold, hvor-imod de nye kun har erfaring fra kontinuerlige udsendelser. Arbejdsdagene er lange, typisk fra klokken syv morgen til 19 aften stort set uden siesta. Det kræver noget af personellet at arbejde i 40-45 graders varme. Det kender de gamle erfarne, og ved hvad de kan – og de kan meget.

Med de nye er det altid spændende. De nye, vi har med denne gang, er simpelthen fantastiske. De arbejder koncentreret og længe, samtidig med at de leverer et godt produkt. De er faldet ind i ryt-men uden problemer, så det er et meget homogent hold med en rigtig god stemning. Det er ikke nødvendigt at påpege konstruktioner, som ikke er hensigtsmæssige, de retter det selv uden yderlige-re ordre. Hvis de ikke når egne erklærede mål for dagen, så tager de aftenen og natten til hjælp, uden at de er beordret til det. Det kan ikke være nemmere, at være chef for dette hold. Udfordringer ryger i et håndværker-plenum og løsningerne sprøjter ud.

Bliv på bølgen
Når vi nu er kommet op at ride på den gode bølge, var der ingen grund til at hoppe af. Samtidig med etablering af KFUM, blev der pakket til opgaverne i FOB Price. Et forkommando på fem mand og materiellet blev afsendt 12. maj. Det varsel, vi fik, da vi kørte over Fyn i april, havde udmøntet sig i en opgave. Forkommandoet havde til opgave at klargøre et område og afsætte det, så fire containere kunne komme ind og tilsluttes strøm. De resterende fra holdet skulle først rejse 14. maj.

Tiden blev brugt til at vedligeholde og restituere sig efter første fase. Samtidig med at opgaverne i FOB Price blev løst, var der efterladt et hold i Camp Viking, som havde til opgave at vedligeholde, tælle materiel op og pakke til hjemtransport.

Den sidste del af byggeholdet kom til FOB Price 14. maj midt eftermiddag. Efter en sikkerhedsbrie-fing og indkvartering gik turen til arbejdspladsen. Inden vi sluttede, var to FAB til Role 1 (+) pak-ket ud og samlet. Vores arbejdsplads i FOB Price lå i en gryde, så det føltes noget varmere end i Camp Viking. Det havde dog ikke indflydelse på tempoet, på fire en kvart dag var opgaven med containerne løst, Role 1 (+) var sat på plads, aircondition var monteret, i halvdelen af FAB’s var finish færdiggjort og board walk var lagt. 20. maj eftermiddag var der rejsegilde, som blev fejret med chips og sodavand. Vi savnede dog bygherren (Hærens Operative Kommando) til at betale for rejsegildet!

Der er ingen tvivl om, at delingsføreren og hans personel rider på bølgen og udnytter den fremdrift, de selv har skabt. Vi forventer at være færdige med opgaverne i FOB Price 23. maj aften. Det bety-der, at vi kan tilbyde den danske bataljon lidt arbejdskraft, såfremt de har nogle arbejdsopgaver der skal løses. (Denne beretning er tilgået HOK den 27. maj, red.).

Planen for resten af perioden er, at holdet i FOB Price returnerer til Camp Viking for der at afvente, at alle flyver til Kabul og hjem først i juni. Så har bataljonen nok en gang sat sit fingeraftryk på de danske internationale lejre. Det er vi selvfølgelig stolte over, men det kan vi ikke gøre alene. Først fremmest skal de pårørende, der accepterer de hyppige udsendelser, have tak for, at vi må anvende deres mænd, kærester og sønner. DANILOG (Det Danske Internationale Logistikcenter) skal have tak for, at transporten lykkedes, og at materiellet kom rettidigt – dette er afgørende for længden af vores udsendelse.

Vi er blevet godt modtaget i Camp Viking og FOB Price, og uden deres forståelse og hjælp var det ikke gået. Vi er klar over, at vi kommer som et forstyrrende element i en lejr, der allerede er fuld af aktivitet. Ofte ønsker vi ting gennemført efter vores tidsplan – det kan være til stor gene for den enhed, der allerede opererer i området i forvejen. Derfor skal Stabs- og Logistikkompagniet i den danske bataljon have en stor tak for den støtte, de har ydet og for på den måde, de har modtaget os på.