[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

”Papkasseshowet” var navnet på den gruppe, der aktuelt har leveret feltunderholdning til de danske soldater i KFOR-missionen i Kosovo. En del af missionens deltagere kendte de to entertainere på forhånd og havde glædet sig til en længe ventet pause og afbræk i hverdagens rytme.



Papkasseshowet(+) i fuld udrustning!

At de to drenge så havde en ekstra godte med til soldaternes udelte begejstring var slet ikke så dårligt. En smuk pige gjorde duoen til en trio, og det endda i noget udstyr, som ellers sidder på herrer med knap så festlig en tilgang til livet. Sang og dans leverede hun til fulde, mens ”papkasserne” gjorde det, de var bedst til, nemlig gedigen entertainment.



Showet trak fulde huse baren Gimle.

Vores fælles bar ved navn Gimle var fyldt helt op med glade soldater, der fra start fik hele lokalet til at gynge og ryste til tonerne af, ”We´re all living in a Military Camp”, som meget vel kunne synges på den kendte Beatles-melodi, ”Yellow Submarine”.
 


Soldaterne deltog også i showet.

Selv om papkasseshowet kom til Kosovo for at underholde soldaterne, gjorde vi vores bedste for også at kunne give noget igen i form af patruljer og oplevelser, man ellers ikke ville have fået. Resultatet af besøget var glade soldater og tilfredse kunstnere, der kunne forlade Kosovo med gode minder.