[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Der holdes bøn over kisterne.

I Camp Bastion fulgte soldaterne kisterne om bord på den Hercules, der skullel bringe de faldne hjem. Denne Ramp Ceremony er en tradition, hvor alle får mulighed for at samles og sige farvel, før soldaterne flyves hjem.



Fanen bæres frem.

Ceremonien startede med, at præsten holdt en fælles bøn. Derefter holdt chefen en mindetale for Sonny og Christian og ikke mindst for de efterladte derhjemme, som vi alle har i tankerne disse dage.

Verset ”For the Fallen” af L. Binyon blev læst af administrationsbefalingsmanden, og den sidste linie gentager alle:

They shall grow not old, as we that are left grow old.
Age shall not weary them, nor the years contemn.
At the going down of the sun and in the morning,
We will remember them.

Efter verset holdes et minuts stilhed i refleksion og til minde om de faldne. Efter Fader vor og velsignelsen tager de to æreskommandoer kisterne og bærer dem stille op bag i flyet. Flyet tager af og flyver henover paradepladsen som en sidste hilsen.

Mens flyet flyver væk i horisonten, og soldaterne vender tilbage for at fortsætte arbejdet i Afghanistan, klinger nogle af ordene fra ceremonien:

Solen står op, og solen går ned. I dag vil være en lang og hård dag. Solen står op igen i morgen, og det vil blive en god dag. En dag hvor vi vil fortsætte med at kæmpe for et bedre Afghanistan. Det skylder vi Christian og Sonny. Deres indsats skal ikke have været forgæves.