Repetition af magtanvendelse

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af E. Andersen, major, presseofficer

Den danske bataljon gennemfører fortsat øvelser og kontrol af uddannelsen til trods for at der kun er godt en måned til at den afløses af næste hold. En af de ting bataljonen har haft fokus på denne uge har været Rules Of Engagement (ROE), et område, som er meget vigtigt, at alle bibeholder et højt niveau indenfor.

Alle enheder ved den danske bataljon har gennem ugens løb fået repeteret og trænet ROE (reglerne for begrænsningerne for magtanvendelse ved indsættelser m.v.). Der har efterfølgende været gennemført kontrol heraf gennem handleøvelser ved de enkelte enheder. Denne har vist, at enhederne og den enkelte soldat har et godt kendskab til reglerne og er i stand til at anvende disse i praksis, hvilket igen har bekræftet bataljonens høje stade.

Infanterideling på patrulje i bjergene
Den danske bataljon gennemfører ud over kørende patruljering i ansvarsområdet også patruljering til fods i de mindre fremkommelige områder. En tidlig morgen gjorde 1 deling (DEL) i infanterikompagniet klar til at tage på en sådan patrulje, også kaldet Long Duration Patrol (LDP) benævnt ”The Rock”.

Formålet med patruljen var, ud over at gennemføre patruljering, at træne de mere grundlæggende soldatermæssige færdigheder som angreb, forhold overfor beskydning, forsvar og meget mere. Derudover skulle der holdes tre lektioner i Rules of Engagement.

Oprindeligt var det meningen at DEL skulle flyve med helikopter til Gazivode søen, men da det var temmelig tåget, blev luftturen afløst af en tur på ladet af en lastbil – ikke helt det samme.

Ved bredden af søen stod en håndfuld franskmænd og tog imod med deres gummibåd (dog med motor). DEL blev sejlet over søen fire mand af gangen. Selvom der havde været tåget i lejren, så var der skyfrit og solskin på søen, og stemningen var helt fantastisk.
 
Alle kom uskadt de to kilometer over til den anden bred, selvom sidste hold måtte gå et stykke, fordi båden løb tør for brændstof.

Da alle var samlet, begyndte opstigningen til DEL bestemmelsessted. 10 kilometer og 700 højdemeter borte. Der var en blanding af is, sjap og mudder på grusvejen, og det gik OPAD! Alligevel var humøret højt, da delingen to en halv time senere nåede toppen af bjerget.
 
Få, der var skadede, var kørt op i forvejen med delingsmateriellet i lastbil og havde klargjort patruljens delingslejr, herunder bundet hængekøjer op til alle.

Inden det blev mørkt og inden tilberedningen af aftensmaden, blev der holdt en enkelt lektion i grøn tjeneste.

Næste dag allerede ved seks-tiden kunne man i området høre skud fra de første serbiske jægere, som var på jagt efter et – efter deres eget udsagn – meget stort vildsvin. Hvilket de for øvrigt fandt sporene af lige bag delingslejren.

Morgenmaden indtages under solopgang.

Hele formiddagen trænede DEL soldaternes færdigheder. Solen skinnede, bjergene tårnede sig hvide over dem, og humøret var i top. For soldaterne var det ultimativt at få lov at træne krigeren igen – efter primært at have trænet håndtering af demonstranter, gennemført patruljeringer i køretøjer og lavet checkpoints med kontrol af civile køretøjer i fem måneder.

Der trænes i sneen.

Efter frokost diskuterede DEL forskellige scenarier, som udfordrede deres Rules of Engagement, og heldigvis kunne delingsføreren konkludere, at alle havde fuldstændig styr på ”skyd/skyd ikke” reglerne.

Om eftermiddagen, da DEL skulle hentes af helikopteren, var der stadig ualmindeligt tåget under dem. Derfor måtte alle endnu en gang hanke op i stumperne, og begive sig ned ad bjerget igen.
Cirka halvvejs nede blev de hentet af en lastbil, og så gik turen hjemover mod Camp Olaf Rye.

DEL havde haft en fantastisk, men hård tur i bjergene under gennemførelsen af LDP ”The Rock”, hvor tidligere indlærte enkeltkæmperfærdigheder kom til deres ret. 

Task Force CRC i Olaf Rye
Omkring 50 ”øvelsesdemonstranter” stod ved hovedvagten til COR (Camp Olaf Rye). Smædesangene fløj igennem luften, uroen var lige om hjørnet. Det danske infanterikompagni samt et fransk kompagni blev iværksat i blåt grej (beskyttelsesudrustning) og med pansrede mandskabsvogne, med henblik på at genskabe ro og orden samt Freedom of Movement ved at skubbe demonstrationen væk fra den danske lejr.

Dette var udgangsscenariet, da der endnu engang var befalet CRC (Crowd Riot Control) for det danske infanterikompagni samt enheder fra stabskompagniet. Formålet var at styrke det allerede eksisterende samarbejde mellem de forskellige enheder og ikke mindst imellem det danske infanterikompagni og 2. kompagni fra den Franske bataljon i Task Force Nord.

Planen blev lagt og iværksat. Det danske infanterikompagni skulle skubbe folkemængden op imod hovedvejen støttet af det franske kompagni. Planen gik som smurt og en siddende demonstration, som skulle sinke os, blev behandlet professionelt og blev aldrig den store udfordring, som der ellers var tiltænkt fra øvelsesledelsens side, men dette beviser endnu engang et meget højt uddannelsesniveau indenfor CRC.

En ”leder”-demonstrant er anholdt og føres væk.

Selve samarbejdet mellem enhederne forløb som det skulle, og det allerede meget høje samarbejdsniveau med franskmændene blev bibeholdt. Missionen lykkedes. Efter adskillige roadblocks og kasteskyts kunne den danske bataljon endnu engang sige: Missionen fuldført med meget tilfredsstillende resultat. Folkemængden blev skubbet op på hovedvejen, og samarbejdet imellem de forskellige enheder gik ganske fremragende.

”Pansertur” med infanterikompagniet
Som et led i den vedligeholdende uddannelse i kampfærdigheder var panserværnsskytterne fra infanterikompagniet på skydeøvelse. En samling af træskiver var udsat som mål, og som bonus var ”fredningen” af et par brugte biler midlertidigt blevet ophævet.

Til øvelsen anvendte skytterne deres dysekanoner ladet op med et bredt arsenal af hulladningsgranater, røggranater og gipsgranater. Masser af gipsgranater… Efter kort tid i terrænet observerede skytterne ”mål” i terrænet, og snart fløj raketterne tæt.

Da alle havde skudt med deres forskellige sigtemidler, var der kun en enkelt skive tilbage, men til gengæld var tiden nu inde til at gå mod de to varebiler af forskelligt mærke, der var blevet erkendt som ”panser” i målområdet. De ”rigtige” patroner blev fundet frem, for ”panserbiler” beskyder man da med hulladningsgranater!

Efter en kort taktisk fremrykning og en stillingsindtagelse heeelt nede på navlen var øjeblikket kommet for skytten… Laseren aflæst, afstandstromlen indstillet, kanonen ladt. Så sigter man bare midt i målet og trykker s-t-i-l-l-e og r-o-l-i-g-t på aftrækkeren, og så… BANG!

Dysekanonskytte og hjælper.

I et sekund er målet skjult af røg, man ser lyset fra granatens lysspor hæve sig og så falde mod målet. Så det andet brag, da 84 millimeter granaten bliver til en ildkugle og en svejsestråle, der ubønhørligt gnaver sig igennem alt på sin vej. Et smil bredte sig på skyttens ansigt, men straks kalder arbejdet. En røggranat skal sendes ned foran målet, men nu skal det gå stærkt, og der ikke er tid til bekymring.

Efter lidt raslen og rystelser fra hjælperens arbejde med at genlade kanonen var han klar, og efter endnu et brag er alt i sigtet pludselig hvidt og sløret. Hurtigt kravler skytten i skjul og pakker sit grej sammen, og før røgen letter, er han væk. Tilbage er kun et rygende vrag, med døre, skærme og tagplader spredt omkring sig.

Efter skydningen blev ”målet” samvittighedsfuldt samlet ind og placeret på de medbragte lastbiler. Sjovt nok fyldte især de to biler ikke meget mere end det halve af, hvad de havde gjort, da de blev sat op.

Turen kunne nu gå tilbage til Camp Olaf Rye med visheden om, at skytterne stadig levede op til de høje krav og havde fået en fornyet rutine i deres færdigheder.

Ambassadør besøg
Den danske bataljon (DANBN) har i løbet af ugen igen haft ambassadørbesøg. Den danske ambassadør i Serbien, Mette Kjuel Nielsen, der var på et orienteringsbesøg i Kosovo, lagde vejen forbi Camp Olaf Rye.

Ambassadøren gav en meget interessant briefing om situationen set fra Beograd, herunder aspekter omkring det kommende serbiske valg. Briefingen blev fulgt af særdeles givtige, uformelle drøftelser, hvor specielle emneområder blev uddybet for en sluttet kreds. Mødet må betegnes som meget informativt for begge parter.

DANBN finder disse besøg udefra meget vigtige, da informationsmaterialet kan være vigtige brikker i den samlede vurdering af situationen i Kosovo for bataljonens efterretningscelle.