[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Et russisk inspektionshold gennemførte i perioden 3. – 5. april en våbenkontrolevaluering inden for Wien Dokumentet.

Inspektionsholdet, der bestod af 3 russiske officerer, blev af den danske eskorte afhentet i Kastrup lufthavn om eftermiddagen den 3. april og herefter i bus transporteret til Haderslev, hvor Danske Division skulle evalueres.

Selve evalueringen blev gennemført ved en briefing om Danske Divisions forhold. Briefingen blev foretaget af stabschefen for Danske Division, oberst Eigil Schjønning. Efter den tilfredsstillende evaluering blev inspektionsholdet transporteret til København, og de tre officerer rejste tilbage til Moskva tidligt lørdag morgen.

Chefen for det russiske inspektionshold, oberstløjtnant Maksim Baranov, takker stabschef ved Danske Division, oberst Eigil Schjønning, efter evalueringen.
Til højre ses kaptajn Arturus Jankunas fra Litauen, der er tjenestegørende ved Danske Divisions stab.