Samarbejde med belgiske soldater

Tiden i Kosovo har budt på mange forskellige oplevelser, og arbejdsopgaverne har været utroligt varierende. Vi har stort set lavet alt mellem himmel og jord, og det er det, som gør livet som soldat spændende. Samarbejdet med andre enheder har været en oplevelse i sig selv, og en fælles patrulje samt skydning med belgierne var en rigtig god oplevelse at afslutte missionen med.

De danske og belgiske soldater er samlet og klar til at rykke ud.

Vi havde fået arrangeret en patrulje med en belgisk finskyttegruppe, som ville vise os deres ansvarsområde, nemlig Mitrovica nord, hvor urolighederne den 17. marts fandt sted omkring Domhuset.

Vi havde aftalt at mødes omkring Austerliz broen, som adskiller kosovo-albanerne og kosovo-serberne fra hinanden. Efter en kort rundvisning i Domhuset, hvor vi fik vist deres observationsposter og gennemgået kampene den 17 marts, frigjorde vi to grupper og påbegyndte fodpatruljerne. En god måde at få set byen på, og med belgierne, som forklarede og fortalte på engelsk, var det lige pludselig nemt at kommunikere i modsætning til de andre internationale enheder, vi normalt arbejder sammen med internt i den danske bataljon.
 
Efter aftenens patrulje arrangerede vi med den belgiske gruppefører en finskytte-briefing og en fælles skydning, hvor vi fik lov at bruge deres våben og omvendt.

Torsdag den 24. juli startede vi morgenen i vores briefingrum med den belgiske gruppefører som foredragsholder. Han gav os basisviden omkring våben, ammunition og materiel, og hvorledes deres finskytte-team arbejdede, og hvad de primært blev brugt til fra mission til mission. Et yderst interessant foredrag, som skulle lægge fundamentet for dagens videre forløb.

Efter frokost sad vi op i køretøjerne klar til fremad, og med regnen silende ned fra en ubarmhjertig mørkegrå og kold himmel var der lagt op til en god dag med det belgiske finskytte-team. Velvidende om at det ikke var ammunition, der skulle spares på, kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme af sted.

Da vi ankom til skydebanen sydvest for Mitrovica, fik vi en kort introduktion i våbenbetjening og belgiernes måde at gennemføre nærkampskydninger på. Derefter skulle vi gennemføre tre nærkampskydninger med deres almindelige våben. Det var en fornøjelse at få lov at skyde med andre våben og i andre omgivelser.

Det var svært at tilpasse sig belgiernes måde at skyde på, da vores egen nærkampsskydestilling ligger så meget på rygraden, at det er blevet naturligt at indtage denne. Da vi både havde skudt med deres lette støttevåben og deres standard våben, var det belgiernes tur til at prøve kræfter med vores våben og vores standarder. Fem tusinde skud senere var det tid til stillingsskifte.

Skydning med det belgiske finskyttevåben.

Med et stort smil gjorde vi standpladsen klar ved 200 meter mærket. De belgiske finskytter klargjorde fire rifler med dertilhørende optisk materiel. Der blev givet en kort instruks og derefter ilden fri. Fire skytter bemandede riflerne, og skydeinstruktionen kunne begynde. Efter at alle havde afgivet 10 skud fra liggende skydestilling og på den måde havde fået en fornemmelse af riflens bløde aftræk samt betjening, blev der forvist lidt mere alternative skydestillinger blandt andet knælende med stativ, liggende downhill, stående med dertilhørende stativ og så videre.

Med kyndig vejledning fra belgierne blev vores observatører hurtigt gode til at få rette skyttens skud ind midt i ansigtet på ” målet”. Traf i Y-zonen var belgiernes hårde krav.

Da ammunitionen og tiden så småt forsvandt, kunne vi med en god fornemmelse i maven tage fint afsked med den belgiske enhed og takke for et godt samarbejde samt en fornøjelig dag i deres samvær.

Helt sikkert en fornuftig måde at udveksle erfaring, våbenkendskab og militær færdigheder på. At samarbejde på kryds og tværs af nationaliteter er yderst spændende og interessant; vi er i sektionen glade for at kunne tage tilbage til Danmark med denne oplevelse i bagagen.