Skolebussen skiftet ud med Helmand

Børnene ved Spurvelundskolen i Odense cykler i skole i øjeblikket. Deres sædvanlige buschauffør kører nemlig ikke i den kommende tid. Alex har taget fem ugers orlov, og da børnene fik det at vide, bebudede de, at de ikke ville med bussen igen, før han er tilbage.

Alex Bøge Nielsen og hans kone, Ellen, er taget til Afghanistan, hvor de skal passe KFUMs soldaterhjem i Camp Bastion, mens den sædvanlige “KUF-mor”, Ruth Brik Christensen, er hjemme på ferie.

- Vi har været meget optaget af arbejdet på de danske soldaterhjem, og vi har flere gange været i Kosovo, så da der blev spurgt, om vi havde lyst til at afløse Ruth lidt hernede, så sprang vi til. Det var der såmænd ikke så mange overvejelser over, siger Ellen, mens hun skænker kaffe op i den, efter omstændighederne, meget hyggelige “KUF” i Camp Bastion morgenen efter, hun og Alex landede i ørkensandet.

Ellen og Alex Nielsen begyndte at arbejde som frivillige i KFUMs Soldatermission i 2001, da der for første gang skulle opbygges et soldaterhjem i Kosovo. Siden har de flere gange været sendt ud som ferieafløsere på forskellige soldaterhjem. Nu tager de fem uger i ørkensandet i Afghanistan.

Det var i 2001, at ægteparret startede deres karriere i KFUMs Soldatermission.

- Vi havde lige solgt vores firma i Odense, “Fyns Bremse- og Koblingslager”. Det var simpelthen blevet for meget for os. Så læste jeg i Kristeligt Dagblad, at soldatermissionen ledte efter initiativrige mennesker, der havde lyst til at starte et soldaterhjem i Kosovo. Ellen var godt nok ikke hjemme, men jeg ringede med det samme, og så var vi i gang, siger Alex.

Han fortæller, at det var en svær, men spændende opgave, at etablere et soldaterhjem på et nyt og fremmed sted:

- Vi oplevede også, at man fra den militære ledelse var noget skeptiske ved at have os så tæt på. Men så en dag havde de nogle problemer på værkstedet med bremserne på en lastbil. Jeg slog lige et smut forbi og gav en hånd med. Siden var vi fuldt accepteret, siger Alex.

For ham er det at være på soldaterhjem lidt ligesom at komme hjem:

- Mine forældre var soldaterhjemsledere i Odense, så jeg er bogstaveligt talt vokset op på soldaterhjem. Alt, hvad jeg kan af kortspil, billard og så videre, har jeg lært af soldater. Dagen før vi rejste herned, fik vi en telefonopringning fra en ældre mand, som bare ville ønske os god tur og god arbejdslyst. Han kunne huske mig som en lille dreng på soldaterhjemmet, og det havde han gode minder fra. Det har jeg også, siger Alex.

I de næste par uger er det Ellen og Axel Nielsen, der står for driften af soldaterhjemmet i Camp Bastion i Afghanistan. Den normale soldaterhjemsleder - eller “KUF-mor”, som hun kaldes – Ruth Brik Christensen – skal hjem på en tiltrængt ferie, efter hun har været på arbejde stort set døgnet rundt siden maj.

Den sædvanlige “KUF-mor”, Ruth, skal hjem til Fasterholt ved Brande på tre ugers ferie. Hun har været i ørkensandet siden maj da hun startede soldaterhjemmet, og hun skal være på posten i ni måneder.

- Men nu skal jeg lige hjem og se noget grønt græs. Det er dejligt og spændende at være her, men ih hvor jeg savner noget grønt at se på. Det vil simpelthen være dejligt at kunne få lov til at slå en græsplæne, siger Ruth.