Skolelæreren

Vi kan alle sammen huske en bestemt lærer fra vores tid i folkeskolen. En lærer som berigede og berørte, og som altid var klar med visdomsord og opmuntring, når livet i skolegården blev for hårdt. For skolebørnene i Afghanistan er det ikke anderledes, selvom farerne i skolegården er af en anden kaliber end i Danmark.

Børnenes leg i skolegården i Gereshk kan hurtigt blive til dødelig alvor.

Leg og bevæbnede gårdvagter
Ved siden af basaren i Gereshk ligger der en kombineret drenge- og pigeskole. Nærmeste nabo er den lokale politistation, så skolen nyder godt af bevæbnede vagter lige udenfor porten. Inde bag de slidte lermure vrimler det med børn i alle aldre – både piger og drenge nyder frikvarteret under behørigt opsyn af lærerne og de bevæbnede vagter ved porten ind til skolen.

Danskernes besøg på skolen vækker nysgerrighed og glæde blandt både lærere og elever, selvom vi ved vores blotte tilstedeværelse øger risikoen for, at skolen i fremtiden bliver et mål for Taleban.

Danske CIMIC soldater på visit i skolegården.

Skolegang i en krigszone
Én af lærerne, som tager imod os, er en rank, velsoigneret herre, som tydeligt er vellidt blandt sine kollegaer og elever. Under vores samtale kommer der flere børn op til ham, kysser hans hånd og bliver rusket i håret som tak for hilsnen. Lærerens navn er ”Najibullah” (hans rigtige navn er kendt), og han er 35 år og har arbejdet som lærer i 12 år.

På skolen i Gereshk underviser han alle klasserne i IT, engelsk og geografi, og det smitter også af på hans samtale med os. Han er velformuleret og velinformeret og har tydeligvis noget på hjerte.
- Vores børn er det dyrebareste vi har. Ja det dyrebareste Afghanistan har. Derfor underviser mine kollegaer og jeg op til 2000 børn om dagen på denne skole, så de får viden og indsigt i, hvordan verden ser ud, fortæller Najibullah.

Alle skolelærerne lever dog med en konstant trussel om repressalier, da Taleban fordømmer al undervisning ud over den, der gives på religiøse skoler. Najibullah har på egen krop oplevet, hvordan en selvmordsbomber detonerede sin dødsensfarlige sprængladning lige uden for skolen. Ingen børn kom til skade, men de psykiske mén efter den oplevelse står stadigvæk skrevet i de mindste elevers ansigter.

Najibullah – ildsjæl og skolelærer

Et personligt kald
For Najibullah er det at undervise ikke bare et arbejde, men et personligt kald. Det er imidlertid ikke let at forsøge sin egen familie på en lærerløn. Najibullah forklarer, at hver skolelærer tjener 2.500 Afghani (AFN) om måneden, og det svarer til ca. 240 danske kroner.
- Lønnen er for så vidt nok til én person, men når man som jeg har en kone og to børn, så er det svært. I visse tilfælde kan huslejen alene udgøre 3.-4.000 AFN, og så kommer mad og andre udgifter oveni, fortæller Najibullah.

Det afghanske undervisningsministerium har i følge skolelæreren lovet at bygge et hus til hver eneste skolelærer i Afghanistan for netop på den måde at kompensere for de lave lønninger. Men dette er endnu ikke sket. Najibullah er op til flere gange blevet tilbudt et vellønnet job hos det britiske Provincial Reconstruction Team i Lashkar Gar, men har hver gang takket høfligt nej.

- Jeg kan ikke forlade børnene her på skolen, for det er mit kald som skolelærer for vigtigt til. Jeg er stolt af at kunne komme her hver dag og undervise, og jeg ville sågar også gøre det, selvom jeg ikke blev betalt for det, slutter den karismatiske skolelærer.
Imens spiller børnene fodbold med et par af soldaterne ude i skolegården. Ikke en eneste dreng eller pige er i tvivl om, at deres klasselærer Najibullah er den bedste i hele verden.