Smilene i Gereshk

Et af de mange blikke patruljen møder på sin vej gennem byen.

På butiksfacaden hænger fladbrød til salg, foran bageriet står en lille dreng. De store brune øjne kigger interesseret på patruljen. Undrende og nysgerrigt. En af soldaterne smiler. Gennem soldatens mørke solbriller kan drengen se smilet og gengælder det.

Der er stadig undren, men også en oprigtig glæde ved at se patruljen komme forbi. Med spæd røst, der knap kan høres i byens larm, siger drengen ”salamu”. Soldaten svarer ” salamu”, ”god dag”. Ikke mange ord, men nok til at drengen genert gemmer sig bag sin fars lange skjorte og smiler tilbage fra sit skjul
Langs patruljens rute er de handlende og med dem deres børn. En indikator på roen og sikkerheden er børnene. Så længe de er på gaderne i leg, og så længe de tør tale med danske og engelske soldater, er stemningen god.

“We will be moving mainly in this area, please do not spend more than 5 minutes tops in the same place.”

Den britiske patruljeførers ordrer har været tydelige. Tilbring ikke mere end 5 minutter på samme sted. Det er endnu ikke muligt at gå helt uden beskyttelse i byen, men målet er, at sikkerheden skal nå et sådan niveau. Derfor arbejder CIMIC fokuseret på at få indblik i, hvor man skal sætte ind, samt hvad de lokale savner og ønsker sig fra ISAF styrkerne. Derfor er smilene en vigtig del af denne mission.
 


Sonny fra CIMIC i basaren i Gereshk.

Før en patrulje er det ikke til at vide, hvordan stemningen er på lige præcis den dag. Det er ikke til at vide, om man eksempelvis kan mærke, at Danmark igen har udgivet tegninger, eller at Holland udgiver en film.

De britiske soldater løber foran de tre CIMIC-folk, de er sat til at beskytte. Fra hjørne til hjørne sikrer de området. Op langs gaden vælter farver og indtryk ind i hovedet på en. Motorcykler og biler dytter – med en knyttet hånd stopper patruljen trafikken for at sikre passagen. Duften af brød blander sig med lugten af udstødning. Der er æsler og mennesker overalt. Soldaterne går med cirka ti meter mellem sig, spredt godt ud, men dog alligevel nær hinanden.

Dagens stemning giver smil og ro til en stille dialog med de lokale undervejs på patruljen.

Det er hurtigt tydeligt, at der i dag ikke er grund til den store nervøsitet. Alle smiler. Børnene er i særdeleshed meget interesserede i, hvad soldaterne vil og måske falder der en souvenir af på vejen – alt fra kuglepenne til ure har interesse. Der er dog ingen souvenirs i dag, da det vil blive umuligt at komme gennem mylderet.

”Where you from?” På næsten perfekt engelsk spørger en af de lokale drenge, hvem man er. I korte sætninger kører dialogen. Soldaterne er stadig opmærksomme på sikkerheden, men de besvarer med glæde de nysgerrige spørgsmål. Det er en hyggesnak, der står i stærk kontrast til de forhold, man ellers er beredt på og bevæbnet til.
 

Christian fra CIMIC taler med den lokale købmand.

Men ’hyggesnak’ er – til dels – formålet med dagens patrulje. Det kræver kommunikation og viden at kunne vejre en stemning, og derfor har CIMIC patruljen som mål at indgå i dialog med de lokale. Spørge dem, hvordan det går.

En gråhåret mand sidder på en kantsten foran en butik, der tilsyneladende sælger alt. Grøntsager og smykker hænger og ligger overalt på fortov, vinduer og facader. En af CIMIC-folkene smiler, og via tolken får de talt om, hvem han er, hvor længe han har været der, om der mangler noget i byen, og hvad ISAF kan hjælpe med.

Små spørgsmål, men alle svarene kan bruges til at finde ud af, hvad folk i byen tænker om sikkerheden og situationen. Langs hele ruten spørger CIMIC de handlende - en apoteker, en grønthandler, en vejarbejder – alle giver de svar, der fremadrettet skal hjælpe til at få genopbygget byen og tilliden til ISAF frem for Taleban.