[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Søndag den 27. juli blev der afholdt konfirmation ved Batlava søen nord for Pristina i Kosovo. Det var den 22 årige konstabel Lina Fabricius fra NSE Det Nationale Støtte Ele-ment), der havde besluttet sig for at blive konfirmeret, mens hun er udsendt med KFOR Hold 18.

Forud for den store dag er der gået fem måneder med konfirmationsforberedelser, så konfirmanden kunne sit Fadervor og mere til.
 
Det er ikke usædvanligt, at soldater vælger enten at blive døbt eller konfirmeret under ud-sendelsen. Der er mange ting i tilværelsen, der får en anden betydning under en udsendelse. Og så er det jo også en anderledes oplevelse både for den, der tager imod dåb eller konfirmation, og for kammeraterne, der inviteres med til begivenheden.
 
Efter selve konfirmationen var der planlagt ”familie-hygge” med kaffe, kage og boldspil. Dagen sluttede af med et besøg på en nærliggende restaurant, hvor gavebordet ikke stod tilbage for langt yngre konfirmanders gaveborde. Og en enkelt ”onkel-tale” blev det også til.
 
Alt i alt var det en både festlig og bemærkelsesværdig dag i KFOR18’s historie.