Sved på panden

Ugerne efter hold 6’s opstartsfase i Chaghcharan blev fyldt ud med ugentlige sikkerheds- og
natpatruljer, som krævede det yderste af både kørere og sikringsfolk.

Efter en spændende overdragelse og opstartsfase, blev den nye MOT-patrulje (Military Observation Team) kastet ud i sine første selvstændige opgaver. Patruljen har blandt andet skulle varetage ugentlige natpatruljer i områderne omkring Chaghcharan by samt diverse transportopgaver for lejrens stab – primært CIMIC (civilt-militært samarbejde). En patrulje med nødhjælp er det også blevet til.

Nødhjælpspatrulje i Bedan.

Patruljen er som regel populær blandt de yngste.

Natpatruljerne har som udgangspunkt haft til formål at vise ISAF’s tilstedeværelse overfor de lokale. Derudover gav det MOT-patruljen lejlighed til at besøge det lokale politis checkpoints og mulighed for at tale med de lokale betjente, der står vagt ved disse.

Politicheckpoint i nærheden af Chaghcharan.

Der koordineres internt i MOT-patruljen før afgang.

Det var for MOT-patruljen noget af et kulturmøde, hvad angik disciplin og våbenbetjening, men efter en kort samtale med hjælp fra tolken stod det hurtigt klart, at de lokale betjente ikke har været i nærheden af samme gunstige vilkår som de danske soldater i forbindelse med deres uddannelse og træning. Hellere ikke de lokal betjentes arbejdsbetingelser var noget, der imponerede den danske MOT-patrulje.

Under patruljerne blev kørernes færdigheder sat på den ultimative prøve. Alene terrænet krævede 110 procents opmærksomhed fra både kører og vognkommandør – dertil kom de almene soldatermæssige færdigheder, som MOT-patruljen skulle koncentrere sig om. Alt i alt en rigtig god måde at få set området på samt en brugbar træning for MOT-patruljen, der på grund af vejret endnu ikke har været ude at bruge alle deres færdigheder i fuldt omfang.

Terrænet stiller store krav til kørerne.

Vi har også været på skydebanen med amerikanerne og de lokale afghanske betjente.

MOT-patruljen er jævnligt på skydebane for at vedligeholde dens færdigheder, og ved en af disse lejligheder havde patruljen mulighed for at demonstrere sin kunnen over for amerikanske soldater og afghanske politifolk, der alle var højlydt imponerede over danskernes tempo og præcision.

En stolt MOT-fører på skydebanen.

CIMIC
Heller ikke CIMIC-officeren har ligget på den lade side. Der har i løbet af de sidste par uger været rigeligt at se til, både hvad angår møder med officielle personer samt en lind strøm af almindelige afghanere, der mødte op uden for lejerens port med ønsker om alt fra volleybolde til generatorer.

De to CIMIC-officere fra henholdsvis Danmark og Kroatien kunne i den forløbende uge overrække nye højttalere til den lokale moske i Chaghcharan. Dette projekt har vi også i lejren haft fornøjelse af, da vi nu kan høre Mullahen inde fra Chaghcharan by synge ud over solnedgangen.

CIMIC overrækker de nye højttalere til den lokale moske i Chaghcharan.

Endelig et fly hjem
Ganske få dage efter at første nyhedsbrev havde forladt Chaghcharan, blev hold 5 hentet hjem af en dansk Hercules-maskine. Det var naturligvis et storsmilende og lettet hold 5, der kunne stige ombord på det danske fly med retning mod Kabul og senere Danmark, og det var egentlig også ganske rart for hold 6 at stå alene tilbage med det fulde ansvar og fremtidige opgaver.

Brandtræning
Som nye soldater i lejren har alle danske soldater været igennem den obligatoriske brandtræning, hvor det allerede lærte fra HBU’en skulle genopfriskes. Ikke alle fandt den teoretiske gennemgang lige spændende, men da vi nåede den praktiske del, var alle oppe på mærkerne, og samtlige bestod da også efter enkelte ”ommerter”. Men underholdende var det.

Brandtræning gav sved på panden.