[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Mandag formiddag holdt Den Kongelige Livgarde festgudstjeneste i Garnisonskirken i København i anledning af regimentets 350 års jubilæum.



Fanevagten var på plads, da Den Kongelige Livgarde holdt festgudstjeneste i anledning af 350 års jubilæet. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste.

- Vi skal turde glæde os på denne jubilæumsdag, selv om vi har soldater i krig i Afghanistan, var hovedbudskabet fra feltpræst Kim Jacobsen. Som Livgardens feltpræst har han selv talt for garderne i Afghanistan og oplevet, hvordan krigen satte en konkret ramme for at tale om Gud.

Selvom stemningen denne mandag formiddag var anderledes munter, havde Kim Jacobsen flere sommerfugle i maven end normalt.



Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik deltog i Livgardens Festgudstjeneste. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste.

Blandt de 600 indbudte gæster var nemlig Hendes Majestæt Dronningen, Hans Kongelige Højhed Prins Henrik og flere generaler.

Blandt deltagerne var også tidligere chef for Livgarden, oberst og kammerherre Flemming Rytter. Foto: Rasmus Kjølby.

Tidligere chef for Livgarden, oberst og kammerherre Flemming Rytter, var også blandt deltagerne.
- Det var meget stemningsfuldt. Når vi udfører vores arbejde med livet som indsats, hører det sig også til med en gudstjeneste en dag som i dag, siger oberst Flemming Rytter.



Oberst Flemming Rytter

Det er feltpræst Kim Jacobsen enig i:
- Vi har krigen som arbejdsredskab, men vi skal også høre om freden til gudstjeneste. Ellers giver det ikke mening, siger han.

Se flere billeder på www.forsvarskanalen.dk