Afghansk fodboldhold besøgte Price

De så næsten professionelle ud, afghanerne, da de mødte op på banen i ens spilledragter. En del af dem havde fodboldstøvler på i forventning om, at de skulle spille på et græstæppe, som de plejer i hjembyen Gereshk, men et sådant kunne ikke lige trylles frem i den danske ørken-lejr Price.

I stedet måtte både afghanerne og det soldaterhold, der var blevet sat sammen til lejligheden, tage til takke med en skydebane, hvor der var stillet et par mål op, og hvor der var omtrent lige så mange sten som i murer-afdelingen i et gennemsnitligt dansk entreprenørfirma. Men de primitive forhold til trods var humøret højt.

- Der var en virkelig god stemning, fortæller Kira, som er sergent ved CIMIC-sektionen (civilt-militært samarbejde). Hun var hjernen bag planlægningen og gennemførslen af fodboldkampen i sidste uge.



Sergent Kira vogtede målet i kampen, som hun selv havde stablet på benene. ”Jeg ville bare ønske, det kunne være sket noget tidligere på holdet, så vi kunne have gennemført endnu flere kampe,” siger hun. (Foto: Hagstrøm/STSEK).

Selve kampen kom i stand ved lidt af en tilfældighed.

- Vi har jo delt mange fodbolde ud til børnene inde i Gereshk, men de stikker som regel hurtigt af med dem, inden vi får noget spil i gang. Så en dag snakkede jeg om fodbold med en af vores kontakter inde fra byen, mens han var i Price, og jeg fortalte ham, at jeg selv har stået på mål engang. Han sagde, at han spillede inde i Gereshk, og at han godt kunne stille et hold, hvis vi ville gøre det samme og komme ind og spille mod dem, forklarer Kira.

Der skulle dog gå noget tid, inden kampen kunne komme i stand – dels på grund af selvmordsbombere og en deraf forringet sikkerhedssituationen i Gereshk, dels fordi de danske soldater havde travlt med at planlægge og gennemføre operationer, herunder den storstilede Panchai Palang (Panterens Klør). Det gjorde Kira utålmodig, og derfor undersøgte hun mulighederne for i stedet at spille kampen i den danske lejr Price.

- Når vi ikke kan komme ud af lejren for at lave CIMIC-arbejde, må vi jo invitere arbejdet indenfor. Fordelen ved at spille her er, at vi ikke behøver bekymre os om sikkerheden. Der skal ikke være vagter rundt om banen, og vi udsætter ikke os selv for fare ved at opholde os på det samme sted igennem længere tid, siger Kira.



Det var ikke verdens blødeste underlag at lande på, når bolden blev lidt for rund og balancen røg. Heldigvis var der ingen alvorlige skader, heller ikke i dette tilfælde. (Foto: Hagstrøm/STSEK).

Jævnbyrdig kamp
Inden matchen begyndte, blev der udvekslet vimpler, små gaver og ikke mindst håndtryk med ønsket om en god kamp. Selve fodboldkampen blev spillet i en fair ånd og med ganske få frispark – heldigvis, kan man sige, for med banens beskaffenhed i erindring kunne det hårde underlag nok betyde nogle knap så bløde landinger. Lykkeligvis blev ingen alvorligt skadet.

Og resultatet? Afghanerne kom foran 1-0, men kort før slutfløjtet i den ordinære spilletid lykkedes det for det sammensatte soldaterhold – som bestod af 11 danskere og to briter – at udligne. Det blev besluttet i fællesskab, at kampen skulle have en afgørelse, så derfor trådte det såkaldte ’Golden Goal’-princip i kraft, hvor det først scorende hold vinder. Her lykkedes det for en flok glade og jublende afghanere at trække det længste strå, da de fik bolden i nettet til slutresultatet 2-1.

Efter kampen mødtes afghanere, englændere og danskere til sodavand og frugt.

- Det var en befriende oplevelse at være sammen med afghanerne uden at skulle tænke på sikkerheden, eller på om de havde skjulte hensigter. Vi skulle blot tænke på at møde hinandens kulturer uden nogen former for forbehold, fastslår Kira.



Uden for banen var der LEGO til de børn, som var fulgt med deres fædre til lejren. Det var nu ikke kun børnene, der fik fornøjelse af legetøjet. (Foto: Hagstrøm/STSEK).

Efter ønske fra de afghanske fodboldspillere har vi valgt ikke at vise billeder af dem.