Alt er stille og roligt

1.deling fra infanterikompagniet kunne tirsdag den 17. februar 2009 melde alt roligt på grænseovergangen DOG 31. Denne dato er ikke en helt almindelig dato hernede i Kosovo. Den er nemlig ikke alene ét års dagen for Kosovos uafhængighedserklæring, men også ét års dagen for vrede serberes nedbrænding af netop grænseovergangen DOG 31. Det var derfor tilfredsstillende for 1. deling at kunne melde tilbage til COR (Camp Olaf Rye), at alt åndede ro og fred på DOG 31 tirsdag den 17. februar 2009.

Godt vi er færdige.

Delingen – som bevogter grænseovergangen 24 timer i døgnet i fire dage ad gangen – har ellers været godt forberedte på netop denne dag og på, at sidste års kedelig hændelse ikke skulle gentage sig i år. De har flittigt i dagene optil den 17. februar udlagt 500 meter pigtrådshegn i to lag op ad den 70 grader stejle bjergskråning, der omkranser DOG 31 mod nord. Formålet med at udlægge dette lange pigtrådshegn var at lave en fysiske forhindring mod vrede demonstranter, der måtte ønske at trænge ind på DOG 31 fra bjergskråningen mod nord.

Med anlæggelsen af dette pigtrådshegn ville den danske deling i tilfælde af en demonstration primært skulle koncentrere sig om at afvise demonstranter, som måtte trænge sig ind på grænseovergangen fra øst og vest.

Vejen mod DOG 31.

Lejrliv i bjergene
1. deling – alle 29 mænd/kvinder – fra det mekaniserede infanterikompagni er nu faldet godt til i lejren ved grænseovergangen DOG 31. Lejren er ikke særlig stor. Den ligger langs en trafikeret vej med bjergskråninger til begge sider. Lejren minder – set på afstand – allermest om en kaminhylde, hvor der er stillet alt for mange souvenirs og ”ting og sager” på.

Det område, de danske soldater har fået stillet til rådighed på grænseovergangen DOG 31, er ikke meget større end 250 kvadratmeter. Det lyder måske af meget, hvis det var tale om et parcelhus, men når der på de godt 250 kvadratmeter skal parkeres tre panseret mandskabsvogne, fire GD firhjulstrækkere, tre tifods-containere, en bade-/wc-container samt gøres plads til tre telte, hvori godt 30 soldater skal bo og leve i de fire dage, de har vagt på grænseovergangen, ja så er pladsen trang og hver kvadratmeter udnyttet til det allersidste. Men soldaterne har fundet sig tilrette i miljøet og finder sig godt hjemme i deres nye omgivelser.

Vagttårn på DOG 31 med Gazivodo søen i baggrunden.

Nye øjne
Når man overtager en lejr, så overtager man aldrig en fuldstændig fiks og færdig lejr. Der er altid plads til små forbedringer. Det er jo altid sådan, at de nye hold ser tingene med nye friske øjne og indretter lejren på deres måde. Infanterikompagniet har da også allerede lavet en lang liste på 27 punkter med små og store projekter, som skal udbedre lejren ved grænseovergangen DOG 31.

Den primære opgave bliver blandt andet at få flyttet rundt på inventaret, så der i sidste ende bliver plads til et tredje telt, så hver gruppe i delingen får deres eget telt at sove i.

Trods alskens nymodens elektronisk underholdning er skak stadig et populært tidsfordriv.

Dagligdagen går – udover at bemande vagtposten 24 timer i døgnet – med at læse, spille computer eller skak. Dagens helt store højdepunkter indtræffer midt på dagen og ved aftenstide, når forsyningsvognen kommer op til lejren med varm mad fra COR. Det er ikke altid, at hovedmåltiderne kan mætte de sultne soldater. Det er derfor godt, at det tidligere holds efterladte toastmaskine kan tilføre soldaterne et tiltrængt kosttilskud i form af nyristede ostetoasts.

Der er ingen tvivl om, at 1. deling er glade for endeligt at komme rigtigt i felten og i gang med deres vagtturnus. Deres altid gode humør er med til at løse de små problemer, der måtte opstå i deres tætpakkede lejr.