[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Den britiske sergent Michael Lockett, MC, som var under dansk kommando, blev mandag formiddag dræbt under en patrulje nær den fremskudte operationsbase Sandford.

Den 28-årige britiske sergent, kaldet ’Locky’, var dekoreret med den ærefulde britiske tapperhedsmedalje ’Military Cross’ (MC) for sin heltemodige indsats under en tidligere udsendelse i Helmand i 2007.
Sergent ’Locky’ fra Mercian Regimentets 2. Bataljon gjorde tjeneste som mentor for soldater fra den afghanske hær med udgangspunkt i operationsbase Sandford.

Han blev ramt af en improviseret sprængladning under en fodpatrulje i Green Zone.

Sergentens nærmeste pårørende er underrettet.

Læs artikel på det britiske forsvarsministeriums hjemmeside