[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Tirsdag den 4. august var der chefskifte på Aalborg Kaserner. Ved en parade overtog oberst Flemming Larsen kommandoen som chef for Trænregimentet og Hærens Logistikskole og posten som garnisonskommandant på Aalborg Kaserner.



Oberst Flemming Larsen inspicerer paraden.

Flemming Larsen havde de samme poster i perioden 2001 til 2004. Derefter var han på NATO Defence College i Rom og senere i NATO-hovedkvarteret i Napoli. Nu vender den 57-årige oberst tilbage til Aalborg.

Han afløser oberst Christian Mollerup Schmidt, der har haft posten de sidste fem år, men afbrudt af udstationering i Irak. Christian Mollerup Schmidt starter 15. august på NATO Defence College i Rom, der varer seks måneder. Derefter venter et job i en NATO-stab et eller andet sted i Europa.