DANCON KFOR ti år efter

”Guud – har vi stadig soldater på Balkan”. Dette udbrud møder man ofte, når man over for helt almindelige danskere nævner, at man skal gøre tjeneste ved KFOR. Andre spørger forundret, hvad vi dog fortsat laver der. ”Der er jo ro og fred – vi hører da aldrig noget”.

Spørgsmålene er interessante og har til dels deres berettigelse. For der hersker rent faktisk relativt rolige tilstande i Kosovo – ikke mindst sammenlignet med kamphandlingerne ude i Afghanistan. Men dette er bestemt ikke en given tilstand, og uden Kosovo-styrkens (KFOR) tilstedeværelse, er det min klare opfattelse, at meget ville se anderledes ud i Kosovo – og dermed også på Balkan.

Så det faktum, at der ikke længere er de store overskrifter i medierne suppleret af ubehagelige billeder af dræbte og lemlæstede civile, afbrændte landsbyer og hadefulde menneskemængder, giver næring til håbet om, at vi måske står foran en succeshistorie – og dem er der desværre ret langt imellem.

At vi nu har været her ti år er ved nærmere eftertanke nu ikke så skræmmende. I Afghanistan er vi på ottende år og tænk blot på FN’s tilstedeværelse rundt om i verden – og i helt særlig grad i Mellemøsten og Pakistan, hvor FN-styrker har været udstationeret gennem de sidste 60 år.

Dansk patrulje i de kolde måneder.

Status – lige nu
Hvordan er situationen så her på ti-året for KFOR’s indtræden på scenen i Kosovo?
Det mest iøjefaldende er naturligvis, at Kosovo er blevet en selvstændig stat. I skrivende stund anerkendt af cirka 57 nationer, herunder Danmark. Men med en række endog meget betydningsfulde nationer, der ikke anerkender Kosovo, heriblandt Rusland og Kina og store europæiske stater som Spanien og Grækenland, ligger der også en række vanskeligheder for den nye stat.

I denne gråzone af uenighed omkring Kosovos reelle status manøvrerer Serbien dygtigt rundt, blandt andet ved at indbringe Kosovos selvstændighedserklæring for den Internationale Domstol i Haag. Den serbiske del af Kosovo anerkender således på ingen måde Pristina’s autoritet, og ethvert forsøg på at etablere institutioner som domstole, told eller sikkerhedsstrukturer, fører øjeblikkeligt til reaktioner fra kosovo-serberne. Enhver mulighed for at markere sit tilhørsforhold udnyttes til det yderste i form af flag, vimpler, graffiti, løbesedler med videre. Enhver, der kører en tur igennem den nordlige del af Kosovo, vil således ikke kunne undgå at bemærke den helt åbenlyse adskillelse af de nordlige kommuner fra resten af Kosovo.

Det er i denne konfrontationszone, at problemerne vil opstå og opstår, og det er i denne zone, at det danske kontingent (DANCON) opererer. Til daglig er konfrontationen – ud over ovennævnte symboler – rimelig kontrolleret, men mistro, had og vold er til stede og lurer lige under overfladen. Risikoen for etniske sammenstød er så absolut til stede. Som i marts 2004 hvor urolighederne på ingen tid spredte sig fra Mitrovica og som en løbeild gennem det meste af Kosovo med mange dræbte og sårede til følge.

Bataljonens fremskudte kommandostation.

Fastholder situationen
Men tilbage til det nuværende DANCON, hold 20.
Vi overtog den 12. februar 2009 kommandoen i vores ansvarsområde. Området er ca. 45x35 kilometer og indbefatter den primært albansk befolkede Skanderai kommune, den serbisk befolkede Zubin Potok kommune samt den vestlige del af Mitrovica, der er den største by i området, og som er etnisk meget blandet. Området er bjergrigt og med udbredte øde skovområder samt floden Ibar, der løber fra vest mod øst.

Kontingentet består af en bataljon, et nationalt støtteelement, to ”liaison monitoring teams”, et dansk element ved den franske brigade samt et støtteelement til drift af Camp Olaf Rye.
Bataljonen er sammensat med et stabskompagni, et mekaniseret infanterikompagni, en fransk spejdereskadron, en estisk deling og et militærpolitidetachement. I alt ca. 440 personer.

Opgaven og udfordringerne i Kosovo er markant anderledes, end det man for eksempel oplever i Afghanistan. Vi er her for at fastholde en allerede forholdsvis sikker situation og skal således præstere en 24/7 tilstedeværelse i vores ansvarsområde for derved at opretholde et solidt indtryk af normalsituationen. Denne tilstedeværelse skaber samtidigt tryghed for de etniske minoriteter.

Herudover opretholder DANCON et konstant beredskab, hvor enheder med kort varsel kan indsættes til håndtering af en hvilken som helst situation, der måtte opstå. Fra etablering af skærpet overvågning i form af patruljer og checkpoints, indsættelse i ”search- and arrest operationer”, iværksættelse af redningsoperationer samt til kontrol med større demonstrationer og uroligheder (Riot Control).

Hertil kommer løsningen af bevogtningsopgaver med en deling ved det Serbisk Ortodokse Kloster Devic og en deling ved grænseovergangen til Serbien.



CRC træning med de franske styrker i Novo Selo.

Masser af muligheder for konflikt
Bataljonens absolutte fokus ligger i nord, hvor den etniske skillelinje og enklaverne på hver side af denne er de potentielle ”brændpunkter”.
Efter Kosovos selvstændighed er kosovo-albanernes håb om en fremtid som ”herrer under eget tag” blevet styrket, hvorimod fremtiden for det kosovo-serbiske mindretal opfattes meget mere usikker og diffus. Dette kommer klart til udtryk i såvel retorik som handling, hver gang styret i Pristina eller det internationale samfund gør det mindste for at udvide deres indflydelse i den nordlige del af Kosovo.

Helt aktuelt oplever vi for øjeblikket, at kosovo-albanerne vil genopføre en bebyggelse i den nordvestlige del af Mitrovica, hvilket set fra kosovo-serbisk side er på den ”forkerte” side af den etniske skillelinje. Dette vil med stor sandsynlighed blive betragtet som en aggressiv handling og få kosovo-serberne op på barrikaderne.

Ligeledes opfattes det internationale samfunds støtte til indførelsen af retstilstande, herunder told- og grænsekontrol på grænsen til Serbien, som et forsøg på at påtvinge kosovo-serberne Pristinastyrets kontrol og autoritet samt støtte til at gennemtvinge en de facto adskillelse fra Serbien, hvilket allerede flere gange har ført til uroligheder, senest demonstrationer og afbrændingen af grænseposter.

Endelig skal man være meget opmærksom på de store kriminelle interesser, der ligger i fraværet af told, grænsekontrol og retstilstande.



Det danske FALCON beredskab på øvelse.

KFOR tilstedeværelse påkrævet
Som nævnt indledningsvis, så står vi måske på kanten af en succeshistorie. Men at der har været relativt roligt de sidste år skyldes hovedsageligt – eller måske endda alene – KFOR massive tilstedeværelse. De grundlæggende problemer med udbredt fattigdom, arbejdsløshed, manglende infrastruktur, lav økonomisk vækst samt en voldsomt udbredt kriminalitet og sort økonomi er der endnu ikke taget afgørende hånd om.

En EU-ledet opbygning af politi- og sikkerhedsstrukturer i Kosovo er i gang, og disses effektivitet vil være helt afgørende for, om og hvornår KFOR kan påbegynde en reducering og tilbagetrækning af styrker. Dog skal det erindres, at disse sikkerhedsstrukturer er 100 % kosovo-albansk dominerede, hvorfor det kosovo-serbiske mindretal ikke på nogen måde accepterer dem.  

Om et fremtidigt Kosovo kommer til at omfatte en samlet stat med et beskyttet kosovo-serbisk mindretal, eller om en faktisk udskilning af det kosovo-serbiske nord skal gennemføres, samt hvad der måtte være mest hensigtsmæssigt og langtidsholdbart, er ikke op til mig at vurdere.
Men indtil videre er DANCON KFOR stadig til stede og klar til at håndtere situationen – Come what may.