[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Chefen for det svenske NSE havde hidkaldt sine nordiske kollegaer til en venskabelig dyst i den svenske lejr, Camp Victoria, der ligger sydøst for hovedstaden, Pristina.

Inden de fysiske udfoldelser fik holdene en briefing om Camp Victoria og opbygningen af det svenske NSE. Lejren har plads til 600 soldater, men er kun beboet af omkring en tredjedel i øjeblikket, så svenskerne har bestemt god plads i deres fine lejr, hvor der både er sauna og klinkebaderum.



Skydning med den svenske Glock pistol.

Og så til dysten – dagens discipliner var skydning med den svenske Glock pistol og AK-5 gevær, lerdueskydning, petanque, hockey og øldrikning (alkoholfri, naturligvis).
 
Først gjaldt det lerdueskydning og skydning med pistol og gevær.

Især lerdueskydningen gik godt for de danske Jens’er, og med en jævn præstation på den almindelige skydning, lå det danske NSE lunt i svinget inden den næste disciplin – terræn-petanque. Det var en noget uventet disciplin, og selv om koncentrationen var stor blandt alle deltagere, så svingede resultaterne noget.



Terræn-petanque kræver stor koncentration.

Herefter var der omklædning til træningstøj, og nu skulle danskerne få af- eller bekræftet deres bange anelser om de nordiske brødres evner inden for hockey – eftersom de er gode til ishockey, mon så ikke også, de mestrer spillet uden det isglatte underlag.

Halvanden time senere forelå resultatet af hockeyturneringen, og det viste sig, at ældre og velernærede mænd sagtens kan matche et par unge danske konstabler i fuldt firspring. Men alt i alt endte disciplinen hæderligt for det danske hold – dog viste finnerne sig at være en tand for skrappe for de glade danske amatører.



Hockeyturneringen bød på store udfordringer.

Resultatet af hockeyturneringen betød, at alt var åbent inden den sidste og afgørende disciplin – øldrikning. Set i lyset af, at dysten var arrangeret af svenskere, var det noget overraskende, at øllene, der skulle drikkes, var uden alkohol. Men eftersom deltagerne – hurtigst muligt – skulle drikke tre flasker øl, var det måske alligevel en meget god beslutning.

De unge danske konstabler, anført af en overordentlig tørstig oversergent, udmærkede sig særdeles positivt, og inden svenskerne kunne nå at sige ”Heja Sverige”, var de danske ølflasker tomme.

Dagen endte altså med en dansk triumf, og det virkede som om, at alle deltagere – på tværs af nationalitet – havde haft en god og indholdsrig dag. Personlige netværk var blevet skabt, og kendskabet til de andre nationaliteters hverdag gjorde, at alle forlod dagens arrangement med en større international indsigt i de logistiske specialer.

Hovedformålet med dagen var da også at få skabt nogle sociale relationer på tværs af nationaliteterne, så de nordiske enheder i fremtiden kan blive endnu bedre til at støtte hinanden med forskellige opgaveløsninger.

Eksempelvis hjælper svenskerne ofte danskerne med bustransport i forbindelse med personelrotationer, da DANCON ikke selv råder over tilstrækkelig kapacitet. Ligeledes var det interessant at tale med svenskerne om deres organisation, da denne i høj grad ligner den organisation, som DANCON muligvis får fra Hold 22.