[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Såvel den nationale som den NATO ledede certificeringsøvelse er gennemført med flot resultat.



300 danske og udenlandske medlemmer af Hovedkvarteret for NRF 14 samlet ved paraden efter certificeringsøvelserne i Oksbøl.
 
Selve godkendelsen foretages af NATOs øverstkommanderende i Europa, SACEUR, på baggrund af en indstilling fra NATOs internationale evalueringsteam, som må forventes at være særdeles positiv.
 
Chefen for Support Division ved NATO Joint Warfare Center, den britiske oberst Colin Nobbs, har i forbindelse med certificeringsøvelsen blandt andet sagt:
 
- Lige siden jeg var ung kampvognsdelingsfører, har jeg hver gang jeg var sammen med en enhed sagt til mig selv: Ville jeg gå i krig sammen med dem? Og i dette tilfælde er svaret ugen forbehold JA. Jeg har under denne øvelse set mange forskellige løsninger på mange forskellige opgaver, og de har alle kunnet bruges. Og jeg har set løsninger af en kvalitet, som jeg ikke har set mage til i mange år.
 
Så hovedkvarteret er - som lovet - klar til at stå i spidsen for en eventuel større NATO indsats i hele første halvår af 2010.