[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

I et hjørne af skydebanen i lejren Price står en håndfuld danske soldater og venter. De står klar med vand, kage og frugt – og en stor portion motivation for at lære fra sig.

Det er mandag den 23. marts. Soldaterne er fra militærpolitiet (MP), og de venter på en gruppe fra det afghanske politi, ANP (Afghan National Police). MP’ernes opgave over de næste dage bliver at undervise politifolkene i deres fælles håndværk – en helt speciel opgave, for det er første gang, at kampgruppen i Helmand har sagt ja til denne udfordring.

Men afghanerne er lidt sent på den.

- Det kan godt ske, vi har urene, men de har tiden, som en af instruktørerne siger. En anden sparker lidt utålmodigt til en sten, men så kommer meldingen: Afghanerne er ved hovedvagten og vil være på plads inden for ti minutter. Og kun knapt en halv time forsinket.



Afghanske politifolk øver sig i kropsvisitering, mens Morten (t.v.) og Ronni kigger på og giver gode råd.

Bedre end forventet
Første punkt på programmet er betjening, samling og adskillelse af våben. De fleste ANP’ere er udstyret med verdens mest udbredte automatriffel, en AK-47 (Kalashnikov), og det er et relativt nemt våben at have med at gøre. De har da tydeligvis også prøvet det før.

- De er meget bedre, end vi havde forventet, fortæller sergent Ronni, som hjælper med træningen. Han tilføjer, at MP’erne derfor går hurtigere gennem lektionsplanen, end det egentlig var meningen.

- Det er bare godt, for vi har lavet planen, så vi hele tiden kan bygge mere på, siger han.

I løbet af de små tre timer de afghanske politifolk er på besøg i Price, når de således at få undervisning i både kropsvisitering og gennemsøgning af bil. Til sidstnævnte har ingeniørtroppernes konstruktionsfolk gjort et godt stykke arbejde med at bygge en øvelses-kontrolpost, som MP’erne bruger til at gøre det hele mere realistisk.



En del af undervisningen gik ud på at lære at gennemsøge en bil for ulovlige genstande.

Træningen fortsætter
Træningen af ANP’erne fortsætter resten af ugen. Et par af dagene møder de ikke, men sådan er vilkårene i Afghanistan, hvor standarden på de offentlige myndigheder trods alt er et godt stykke fra den danske. Og gruppen når da også at beskæftige sig med både førstehjælp og fysisk træning.

- Vi skal hele tiden huske at være meget praktiske i vores undervisning, forklarer sergent Morten, som er ansvarlig for træningen.

- Teori er svært for dem at forstå, måske fordi flere af dem er analfabeter. Derfor viser vi dem, hvad de skal gøre i stedet for at forklare det. Det virker, fastslår han.

Det er meningen, at træningen af ANP’erne skal fortsætte i en periode med et nyt hold hver uge. Morten ser frem til den opgave:

- Det er super spændende at være med til at skabe noget helt nyt, som aldrig er gjort før i Battle Group’en. Vi evaluerer træningen hele tiden for at gøre den så optimal som muligt. Og opgaven er meget vigtig – det er jo meningen, de selv skal overtage alle opgaver i området på længere sigt.



Sidste punkt på første dags program var en konkurrence, hvor deltagerne skulle løbe til den ene ende af banen, tage ti armstrækkere, adskille geværet og løbe tilbage igen. Den næste skulle gøre det samme og samle geværet.