Den danske bataljon i KOSOVO gør en forskel

Takket være Kosovostyrkens (KFOR) tilstedeværelse hersker der ret rolige tilstande i Kosovo.
Det gælder også i store dele af den danske bataljons ansvarsområde.

Der er imidlertid et mindre område – benævnt Kroi I Vitakut - i den nordøstligste del af det danske ansvars-område, hvor situationen er meget spændt. Dette område, der kun har et areal på ca. en kvadratkilometer, er beliggende i den nordvestlige del af byen Mitrovica lige på grænsen mellem den danske, den franske og den græske bataljons ansvarsområde.

Brændpunktet ”Kroi I Vitakut”
Kroi I Vitakut ligger samtidig midt på den såkaldte ”interetniske skillelinje”, der løber tværs gennem den nordlige del af det danske ansvarsområde og deler kosovoserberne i nord og kosovoalbanerne i syd, men er karakteriseret ved enklaver på hver side. Området om Kroi I Vitakut var oprindelig en albansk enklave i et serbisk domineret egn – altså på den ”forkerte” side af linjen. Området består af en mindre bebyggelse med ca. 80 huse, som dog alle er brændt ned til grunden. Det skete i kølvandet på en omfattende etnisk udrens-ning i området, hvor den serbiske hær fordrev kosovoalbanerne fra området under krigen i 1999. Den dag i dag ligger området fortsat i ruiner. 


 
Ruiner i Kroi I Vitakut

Kosovoalbanerne
Efter Kosovos selvstændighed er kosovoalbanernes håb om en fremtid som ”herre i eget hus” blevet styrket, og regeringen i Pristina bestræber sig derfor på at styrke sin indflydelse i den nordlige del af Kosovo. Det sker blandt andet ved, at kosovoalbanerne forbereder sig på at vende tilbage til de områder, som de blev tvunget til at forlade for ti år siden. KFOR og EULEX (den internationale politistyrke i Kosovo) er på det seneste blevet præsenteret for en større genopbygningsplan, der går ud på at få genopbygget de fleste af de kosovoalbansk ejede huse i området.

For øjeblikket er kosovoalbanerne i fuld gang med at genopbygge fem af de nedbrændte huse. Planen er, at genopbygge i alt godt 40 af de albansk ejede huse om Kroi I Vitakut i løbet af indeværende år. Det er i dette lys, at spændingerne i det lille område om Kroi I Vitakut skal ses.

Kosovoserberne
Problemet for kosovoserberne er, at genopbygningen sker på den ”forkerte” side af den etniske skillelinje - nærmere bestemt i en bufferzone, der blev aftalt parterne i mellem lige efter krigen i 1999. Genopbygning i denne zone må efter kosovoserbernes opfattelse kun ske, såfremt begge parter har accepteret dette. Og det har kosovoserberne ikke. Midten af den omtalte bufferzone er markeret ved den gule linje på billedet.

Kroi I Vitakut med den gule linje midt i bufferzonen

Genopbygningen betragtes fra kosovoserbisk side som en klar provokation og har fået kosovoserbiske radi-kale op på barrikaderne. Så længe kosovoalbanerne vil videreføre deres genopbygningsprojekt i Kroi I Vita-kut, vurderes det, at de kosovoserbiske radikale vil demonstrere deres utilfredshed hermed gennem demon-strationer og optøjer, herunder også voldelige. Det er det, den danske bataljon har oplevet de seneste uger.

Heldigvis har der ikke hidtil været den store opbakning til urolighederne i Kroi I Vitakut blandt den brede kosovoserbiske befolkning i regionen. Derfor har de kosovoserbiske radikale og deres medløbere indtil vide-re ikke kunnet samle mere end højst 200 demonstranter, da bølgerne gik højest sidst i april.
Det skyldes muligvis, at det kosovoserbiske mindretal ikke får samme opbakning fra Beograd, som man tidligere har fået - hverken politisk eller økonomisk. Der er således i høj grad tale om en meget lokalt forank-ret konflikt.

Situationen lige nu
Den seneste måneds tid, har som nævnt, været præget af den kosovoalbanske genopbygning i Kroi I Vitakut. Situationen har udviklet sig negativt de seneste par uger, og den foreløbige kulmination oplevede den danske bataljon den 27. april med stenkast, beskydning og kast med håndgranater mod EULEX såvel som mod KFOR-styrkerne. Fem soldater fra den franske bataljon blev i den forbindelse lettere såret. Heldigvis slap de danske soldater for sårede.

Kosovoserbiske demonstranter overfor det lokale politi (KPS)

Siden har de kosovoserbiske demonstrationer været forholdsvis fredelige, idet der ikke har været anvendt skydevåben og håndgranater. Der har dog været stenkast og kast med molotov-cocktails. Det har også vist sig stadig vanskeligere for de kosovoserbiske radikale at mønstre tilstrækkeligt med medløber. Demonstrati-onerne kan altså indtil videre klares af det lokale politi og EULEX alene.

De daglige demonstrationer har den seneste uges tid ikke kunnet samle mere ned 60 – 80 personer. Det kan dog ikke udelukkes, at disse demonstrationer igen kan udvikle sig til voldelige optøjer med skyderi og hånd-granatkast, som vi oplevede det den 27. april. Spændingen i området er nemlig så intens, at der blot skal en lille gnist til at tænde de kosovoserbiske radikale og få dem til at eskalere konflikten.
 
Det er vurderingen, at urolighederne i den kommende tid vil være af omtrent samme niveau, som vi har set den seneste uges tid. En ny kosovoserbisk strategi kan i værste fald føre til mere direkte etniske konfrontati-oner.

EULEX
Den danske bataljon og de øvrige KFOR-styrker er fortsat i det man kalder ”3rd responder rollen”. Det vil sige, at bataljonen træder til, såfremt situationen udvikler sig så negativt, at det lokale politi (Kosovo Police), som er ”1st responder”, og EULEX, som er ”2nd responder”, ikke længere magter opgaven.



EULEX med en af deres ”gaskastere”

Mens det lokale politi ikke kan stille meget op mod demonstranterne, har EULEX derimod vist gode takter og fastholdt en ”hård” tilstedeværelse i området om Kroi I Vitakut. EULEX er meget effektive og determine-rede og har hidtil håndteret situationen på en god måde. EULEX har i den grad evnet at holde demonstran-terne på sikker afstand (håndgranatkasteafstand) ved hjælp af blandt andet en omfattende brug tåregas og en god opstilling på marken.

Kun en enkelt gang, nemlig den 27. april hvor urolighederne kulminerede, rykkede den danske bataljon frem for at vise, at vi var kampklare. Vi kalder det ”show of force”. Dette havde øjeblikkelig virkning, idet tilstedeværelsen af den danske bataljon i området i den grad dyssede gemytterne ned hos kosovoserberne, således at EULEX kunne genvinde initiativet. Herudover er vores tilstedeværelse med til at ”afstive” både det lokale politi og EULEX, så de får den fornødne tryghed til at løse deres opgaver på en effektiv måde. Den danske bataljon gør med andre ord en stor forskel!

Der er i øvrigt et glimrende samarbejde mellem EULEX og KFOR-styrkerne. Det mærker vi også her i den danske bataljon, hvor vi til daglig har en tæt forbindelse til og koordination med chefen for EULEX-styrken. Det er nødvendigt for, at bataljonen skal kunne nå at reagere i rette tid og med rette styrke.

Soldater fra den danske bataljon og EULEX arbejder tæt sammen

Den danske bataljon
I rollen som ”3rd responder” gennemfører den danske bataljon omfattende patruljering og ”show of pre-sence” i og omkring Kroi I Vitakut. Derudover opretholder bataljonen enheder på et højt beredskab med henblik på at blive indsat med kort varsel til støtte for EULEX - eller hvis situationen nødvendiggør dette - overtage opgaven efter EULEX.

Bataljonens knytnæve er det pansrede infanterikompagni, der er specielt trænet og udstyret til at inddæmme voldelige demonstrationer (”crowd and riot control”), som dem vi har set i Kroi I Vitakut. Kompagniet har sammen med bataljonens estiske deling som primær opgave at støtte EULEX i området. Herudover råder bataljonen over en fransk spejdereskadron, hvis primære opgave er at tage sig af den sydlige del af bataljo-nens ansvarsområde. Den franske eskadron har dog også en forberedt opgave i forbindelse med Kroi I Vita-kut, skulle situationen kræve behov for yderligere enheder her.

Som følge af urolighederne den 27. april fik bataljonen tilført et portugisisk mekaniseret infanterikompagni og et fransk ingeniørdetachement. Det portugisiske kompagni blev indsat i den vestlige del af det danske ansvarsområde, således at bataljonens knytnæve (det danske pansrede infanterikompagni) kunne frigøres til at fokusere på området om Kroi I Vitakut.

De nytilgåede enheder gav arbejde til stabskompagniet, idet kompagniet fik til opgave at etablere en ny lille teltlejr, således at den danske bataljonen kunne huse både franskmænd og portugisere. Denne teltlejr blev imidlertid kun taget i brug i en lille uges tid, idet begge enheder afgik fra bataljonen allerede den 2. maj, da situationen om Kroi I Vitakut havde stabiliseret sig.  

En teltlejr opstillet af bataljonens stabskompagni

Den kommende tid
I den kommende uge (uge 20) vil den danske bataljon fortsat have fokus på området om Kroi I Vitakut. Sam-tidigt vil vi sige farvel til den franske spejdereskadron, som vil blive erstattet af nye franske soldater frisk fra fad (franskmændene rotererer hver 4. måned - i modsætning til danskere, der rotererer hver 6. måned). Det giver naturligvis lidt uro i bataljonen, mens rotationen står på. I den periode må andre enheder i bataljonen så overtage den franske eskadrons opgaver, hvilket naturligvis lægger pres på bataljonens samlede opgaveløsning med urolighederne om Kroi I Vitakut in mente. Men denne udfordring klarer den danske bataljon naturligvis også …...